Klimaaftalen fra Kyoto er stadig i live, selv om Rusland endnu ikke har besluttet at tiltræde den og sidste uge kom med tvetydige meldinger om aftalen. »Det krystalklare budskab er, at der ikke er noget alternativ til Kyoto-protokollen. Det er meget vigtigt, man sender signalet alle de steder, man kan, om at det nu gælder om at stå fast« siger miljøminister Hans Christian Schmidt V) til Ritzau. Rusland er ligeværdig partner Ministeren deltager i disse dage i FN's klimakonference i Milano. Han siger, at EU skal være bedre til at behandle Rusland som en ligeværdig partner i forhandlingerne og ikke som et land, der kun er interesseret i at sælge ubrugte CO2-kvoter til andre lande. Klimaaftalen fra Kyoto skal begrænse udledningen af CO2 til atmosfæren. Denne udledning fører ifølge eksperter til en drivhuseffekt, der menes at have ansvaret for stigningen i koldens gennemsnitlige temperatur gennem det sidste århundrede. En stigende temperatur kan føre til forandringer i klimaet og vil true arter, miljø og befolkninger verden over. Andre eksperter er mere rolige og siger, at stigningen er et naturligt udsving. Rusland skabte panik om aftale Rusland skabte sidste uge panik om, hvorvidt landet vil godkende Kyotoaftalen. En af præsident Vladimir Putins nærmeste rådgivere sagde, at Rusland under ingen omstændigheder kan acceptere aftalen, da den vil true den økonomiske vækst i Rusland. Putin selv var tavs, men repræsentanter fra regeringen afviste rådgiverens melding. USA har på forhånd afvist aftalen. Derfor kan den kun blive gyldig, hvis Rusland skriver under. 55 procent af landene, der står for 55 procent af CO2- udledningen, skal skrive under, før den bliver gældende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























