Anbragte børn skal sikres en bedre tilværelse og socialminister Henriettes Kjær (K) er nu klar med hovedtrækkene i en kommende anbringelsesreform. Nøgleordene er bedre inddragelse af familien, en tidligere indsats, færre anbringelser og en bedre kvalitet i den kommunale indsats. Det skal blandt andet sikres gennem kvalitetsstandarder og mere kontrol af sagsbehandlingen. Pengene kan bruges bedre »Man skal ikke være bange for at sige, at ud af de syv milliarder, der bliver brugt på anbringelser, må man kunne få noget bedre for de samme penge. Det er ikke de rigtige unge, vi rammer, med de tiltag vi har i dag. Vi ved, at vi ville få mere ud af at anbringe de små børn frem for de større«, siger Henriette Kjær. Sidste år blev der anbragt 14.430 børn uden for hjemmet i familiepleje, på socialpædagogiske opholdssteder og på døgninstitutioner. Langt størstedelen er frivillige anbringelser. Pris: 7,4 milliarder. Et tal der er steget med ekspresfart de sidste ti år, og som er blevet en lokalpolitisk øm tå for mange kommunale budgetter. Åben over for alternativer »Man skal være åben over for alternativer til de dyre anbringelser. Den øvelse har kommunerne ikke været gode nok til. Jeg tror, at man tidligere i godhed har sagt: »Er der nogle problemer? Så løser vi dem«. Der er bestemt nogle unge, der har brug for professionel behandling. Men mange kan godt klare sig med at få socialpædagogisk støtte og så blive i nærmiljøet«, siger socialministeren. Kontrollen med kommunernes indsats skal for eksempel ske gennem stikprøvekontrol af sagsbehandlingen. Kommuner har nedprioriteret indsatsen »Mange har haft den tilgang, at man da ikke kan måle på den slags. Men man kan for eksempel se på, om børnene bliver hørt? Er man ude og hente førstehåndsoplysninger på skolen eller daginstitutionen, før man træffer afgørelser? Og det er et område mange kommuner har nedprioriteret, men det er altså elementært, set i forhold til om de kommer tilbage som kontanthjælpsmodtagere eller som gode skatteborgere«. Spørgsmålet er, hvor mange penge reformen må koste. »Det ved vi ikke endnu. Det vil forhandlingerne vise«, siger ministeren. Udspil får ros Der er flere gode takter i socialminister Henriette Kjærs (K) udspil til en anbringelsesreform. Det vurderer socialordfører for Socialdemokratiet, Sandy Brinck. Hun mener imidlertid, at der er især er brug for at få præciseret, hvordan den nuværende lov skal bruges. Hun finder det vigtigt at få præciseret, at kommunerne skal bruge familiens ressourcer. Socialministerens udspil får også roser med på vejen fra formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening Vagn Ry Nielsen (S). »At inddrage forældrene gennem blandt andet familierådslagning, en tidlig indsats samt et forsøg på at fastholde de ældre børn i nærmiljøet - det er alt sammen noget, som mange kommuner forsøger at omstille sig til. Det er den rigtige vej at gå«, siger han. Men der mangler systematik Men der er også torne i buketten: »Vi mangler ikke systematik og kontrol. Vi mangler viden om, hvad der virker. Vi mangler simpelthen noget ordentlig forskning, der kan give medarbejderne nogle anvisninger at arbejde ud fra. Vi skal passe på, at vi ikke ser for meget på formen frem for indholdet«, advarer Vagn Ry Nielsen. Lovforslaget ventes fremsat i begyndelsen af februar. 'Lugter af merkonomi' Der hænger en lugt af "merkonomi" ved socialministerens forslag til en anbringelsesreform, lyder kritikken fra formanden for Børns Vilkår, John Aasted Halse. »Forslaget lugter af en alliance mellem staten og Kommunernes Landsforening, og det er principielt et dårligt udgangspunkt«, siger John Aasted Halse til Ritzau. Han finder det problematisk, at man tænker i penge og siger, at det er for dyrt med de mange anbringelser.