Vandmiljøkamp om gylle

Hvis danske søer fremover skal slippe for at ligne grønne algesupper, så skal landbruget mindske sine tab af fosfor fra gødning. Netop fosfor bliver efter alt at dømme det store stridspunkt i de snarlige forhandlinger om Vandmiljøplan III. Byernes og industriens spildevand bliver renset for fosfor, men landbruget har især koncentreret sig om kvælstof. Det er gået ganske godt. I går kunne Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) oplyse, at udledningen er mindsket fra 311.000 til 168.000 ton kvælstof i løbet af de seneste 15 år. Altså tæt på den halvering, politikerne har krævet. Hverken i Vandmiljøplan I eller II er der imidlertid krav om, at landbruget leder mindre fosfor ud i åer, søer og farvande. Fosfor bliver liggende Markerne modtager hvert år cirka 28 kilo fosfor per hektar, men landmændene høster kun 18 kg fosfor via planter. Tilbage ligger et overskud i omegnen af 10 kg fosfor. I jorden opbygges der en pulje af fosfor, men en del strømmer med regnvand ud i åer og søer. »En stor del af søerne opfylder ikke de nuværende krav. Fosfor giver for mange alger, grønt vand og lysmangel. Det betyder, at undervandsplanterne forsvinder. Det naturlige kredsløb er brudt«, forklarer vicedirektør Torben Moth Iversen, DMU. Hvor store reduktioner taler vi om, hvis vi vil have rent vand i søerne? »Det er svært at sige - det er nødvendigt med analyser fra sø til sø. Men en halvering vil give betydelige gevinster«, siger han. Mens fosfor afgør vandkvaliteten i søer, så spiller kvælstof og fosfor sammen, når det handler om fjorde. Ude på det åbne vand er det primært kvælstof fra landbrug, køretøjer og kraftværker, der nærer alger, iltsvind og fiskedød. Konklusionen er, at det går »langsomt fremad for vandmiljøet«, men også at de færreste mål om god vandkvalitet holdes. Naturfolk advarer Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at det er for tidligt at slappe af. DN-præsident Poul Henrik Harritz påpeger, at iltsvindet i år har været værre end gennemsnittet og varet til helt ind i december. Folketinget bør gå efter virkemidler, der rammer landbrugets problemer bredt, mener præsidenten for DN. »Det handler ikke kun om vandmiljø, men også fordampning med ammoniak, trusler mod drikkevand og skabelse af mere natur«, siger Poul Henrik Harritz, der anbefaler, at der tages arealer ud af drift - for eksempel til våde enge og bufferzoner ved sårbar natur som højmoser, søer, skovbryn og heder. Viceformand Henrik Høegh fra Dansk Landbrug hæfter sig ved, at tabet af kvælstof er faldet markant via bedre udnyttelse af foder og gødning. At det halter mere med at oprette våde enge, miljøvenlige landbrugsarealer og skov bærer andre et medansvar for, mener han. »Det er absolut en glædens dag. Naturen kvitterer for den indsats, vi har ydet«, siger Henrik Høegh med henvisning til forskernes dokumentation for, at indholdet af kvælstof er faldet i vandløb og grundvand samt i de fleste fjorde og kystvande. Landbrugets udgangspunkt for Vandmiljøplan III er, at der ikke skal stilles nye generelle krav, men at der godt kan blive tale om særindgreb ved sårbar natur.