Døve børn får delvis hørelse

Børn, som bliver født døve eller stærkt hørehæmmede, har i dag gode chancer for at blive hørende og leve et nogenlunde normalt liv. Med den såkaldte Cochlear Implant-operation (CI) bliver børnene udstyret med et avanceret høreapparat, som via implanterede elektroder i øresneglen giver mulighed for at opfange lyde. Kan lære at tale Børnene får aldrig en normal hørelse, men kan udvikle så god en hørelse, at de kan lære at tale - modsat dem, som udelukkende kan kommunikere via tegnsprog. Siden 1996 er under 100 børn blevet CI-opereret i Danmark, men det tal forventes at stige markant, vurderer lægerne. For i modsætning til før er det ikke længere et krav, at børnene er helt døve eller normalt begavede. Alle hørehæmmede børn op til seks år kan blive opereret, oplyser overlæge Randi Wetke, Århus Kommunehospital. »I dag opererer vi også børn, som har en lille hørerest og børn, som er retarderede, fordi vi vurderer, at mere hørelse kan give dem mere livskvalitet«, siger Randi Wetke. Stop tegnsproget På Århus Kommunehospital opfordrer man forældrene til ny-opererede børn til at undlade at tale tegnsprog med deres børn, selv om tegnsprog ofte er barnets første og mest fortrolige sprog. Ifølge lægerne modvirker tegnsprog stimulationen af børnenes talesprog. »Børnene skal lære at bruge deres hørelse, og det gør de ikke ved at skulle aflæse tegn, som har en modsat ordstilling end dansk sprog. Målet med at operere børnene er, at de skal lære at mestre sproget så godt, at de kan blive integreret i almindelige børnehaver og skoler«, siger Randi Wetke. For meget støj Danske Døves Landsforbund, der repræsenterer 4.000 tegnsprogsbrugere, er lodret uenig. Hér opfordrer man kraftigt forældre til CI-opererede børn til at dyrke tegnsprog og vælge døveskoler frem for at integrere børnene i den hørende verden. »CI er først blevet introduceret for tre-fire år siden, og vi ved ikke, hvordan børnene udvikler sig senere i livet. Vores erfaringer viser, at mange børn med høretab bliver isoleret i det talende miljø, hvor der er meget støj og gang i den«, siger landsforbundets formand, Knud Søndergaard. Døve forældre siger nej tak til operation Han kritiserer lægerne for kun at se CI »som et medicinsk og teknisk spørgsmål«. »Vi tænker også på barnets udvikling og sociale liv. CI-operationen virker ikke samme dag. Det tager flere år, før barnet kan bruge operationen sprogligt, og i den tid er det vigtigt, at barnet kan tegnsprog«, siger han. Om det er landsforbundets advarsler eller et spørgsmål om at kunne identificere sig med sit barn, vides ikke. Men faktum er, at næsten alle døve forældre siger nej tak til at lade deres børn operere, mens interessen er stor blandt de hørende forældre, oplyser overlæge Randi Wetke. En af dem er Anne Mose fra Thisted. Hendes 9-årige søn Kristoffer blev opereret i 1996, da han kun var to år gammel. Og det har familien aldrig fortrudt. »Vi håbede, at Kristoffer bare fik lidt hørelse. I dag har vi en dreng, som har et talesprog, som går i en helt almindelig 3. klasse, og som har kammerater her, hvor vi bor. Det er vi meget lykkelige for«, siger Anne Mose, som også er formand for forældreforeningen til CI-opererede børn, Decibel. Stærke døvekulturer Hun ved, at forældre i København, Aalborg og Århus, hvor der er stærke døvekulturer, har følt sig presset til at sige nej til operationen, men er ikke i tvivl om, at de positive sider overgår minusserne. »Det er altid en gevinst at få lyd ind i sin hverdag«, siger Anne Mose.