Socialdemokratiet: Gør unionen bæredygtig

Danmark kan bidrage til at gøre den nye EU-forfatning lidt grønnere, mener Socialdemokratiet. To uger før, forfatningen skal forhandles på plads i Bruxelles, opfordrer EU-ordfører Henrik Dam Kristensen regeringen til at kæmpe for et bæredygtigt EU. »Miljøet står godt i det udkast til forfatningen, der ligger nu. Men EU-kommissionen har fremlagt et forslag om, at bæredygtighed skal stå stærkere. Det er en god sag for den danske regering at kaste sig over«, siger Henrik Dam Kristensen. Han peger på, at forslaget fra EU-kommissionen kun har en chance for at blive vedtaget, hvis et eller flere EU-lande påtager sig at kæmpe for det. »Det vil være naturligt, at Danmark stiller sig i spidsen. Det ville sende et flot, grønt signal om, at bæredygtighed er vigtigt«, siger Henrik Dam. Kold skulder Men idéen om at gøre bæredygtighed til et dansk nøglekrav får en halvkold skulder af udenrigsminister Per Stig Møller (K). »Er hele EU-kommissionen overhovedet enig i det forslag? Det er jeg ikke sikker på. Men vi synes, forslaget er godt, og vi kan selvfølgelig støtte det«, siger han. Danske EU-kilder oplyser, at Danmark hidtil har stået ret alene med sin støtte til kommissionens forslag, og EU-kommissionen har mange andre mærkesager, som den lægger langt mere vægt på end den bæredygtige protokol. Per Stig Møller tvivler også på den idé, statsministeren lancerede i Politiken i torsdag - nemlig forslaget om at indføre en traktatpause, så landene forpligter sig til at vente en årrække med at ændre den nye forfatning. »Vi har i årevis sagt, at nu trænger vi til tid til at fordøje alle de ændringer i EU-samarbejdet, vi har oplevet. Men det får man aldrig vedtaget at skrive ned. Kan nogen finde den rigtige formulering, ville det da være fint at skrive det ned«, siger han. Både Socialdemokratiet og de radikale har det lige sådan: De skriver gerne under på en traktatpause, men de har svært ved at se, at det skule være meget nødvendigt. »Jeg er da ikke imod sådan en erklæring. Men det vigtigste er at få en ordentlig traktat - så er det ikke aktuelt med traktatændringer i mange år«, siger Henrik Dam Kristensen. Niels Helveg Petersen (R) finder, at det ligger i sagens natur, at der ikke skal vedtages nye traktater foreløbig. Det kan unionen slet ikke holde til, mener han. »EU trænger i den grad til at trække vejret. Det er fjerde gang på ti år, at traktaten laves om. Det er svært for en organisation at holde til - tænk bare på, at vi ikke har tilpasset den danske grundlov i 50 år«, siger Niels Helveg Petersen. En glidebane Udenrigsministeren informerede torsdag Folketingets Europaudvalg om det seneste udkast til EU-forfatningen. Forinden havde JuniBevægelsen været på visit for at komme med sine syn på forfatningen. JuniBevægelsen gør sig ikke overraskende klar til at anbefale et nej, blandt andet fordi den nye traktat giver EU alt for stor indflydelse på medlemslandenes udenrigspolitik. Og idéen om en traktatpause giver nærmest ingen mening, mener Europaparlamentarikeren Jens-Peter Bonde. »Her er en traktat, der vil give mulighed for, at statsministeren hver eneste dag overfører nye kompetencer til Bruxelles uden at spørge nogen om lov. Det er ikke betryggende. I stedet for en traktatpause skulle regeringen hellere fjerne alle de glidebaner, der ligger i teksten«. Bonde henviser til, at den nye EU-forfatning giver mulighed for at ændre EU-samarbejdet uden at gennemgå den lange proces med at omskrive traktaten og sende den til folkeafstemning. Netop dette tema kan komme til at fylde meget i debatten frem mod den danske folkeafstemning. Smidighed Udenrigsminister Per Stig Møller mener ikke, der er nogen glidebane at være bange for. Han påpeger, at det er nødvendigt at kunne tilpasse EU-samarbejdet på en mere smidig måde. »Hvor ofte stemmer vi om grundloven«, spørger han. »Det bliver jo ikke sådan, at man kan ændre unionen fundamentalt, men vi er nødt til at sørge for, at EU kan fungere«. Enhedslistens Keld Albrechtsen er ikke overbevist. »Man indbygger en glidebane i den nye traktat. Det kan ende med en langt større magtoverførsel, som bliver skjult i nogle meget indviklede bestemmelser«, siger han. Flertalsafgørelser Keld Albrechtsen er særlig bekymret over, at EU - i hvert fald i det udkast, der nu ligger - i nogle ganske bestemte tilfælde kan ændre betingelserne for samarbejdet med en flertalsafgørelse. Det vil altså sige, at Folketinget ikke i alle tilfælde vil kunne standse en ændring, selv om et flertal af de danske politikere måtte være imod. »Vi vil opfordre folk til at gennemtænke det meget nøje, når de skal stemme, om de vil fraskrive sig indflydelsen på, hvordan unionen udvikler sig«, siger Keld Albrechtsen.