Hvis en gymnasieelev har forældre, der har en studentereksamen er sandsynligheden for, at vedkommende klarer sig bedre i de skriftelige opgaver i gymnasiet, markant. Et nyt phd.-projekt viser en markant sammenhæng mellem gymnasieelevernes karakterer i de store skriftlige opgaver og deres forældres uddannelsesmæssige baggrund. Hvis begge forældre har en studentereksamen, er sandsyndligheden for, at en elev i 1.g-opgaven får 9 eller derover 65 procent. Har forældrene ingen studentereksamen, er sandsynligheden kun 32 procent. Knækker kulturel kode Bag projektet står Lisbeth Wiese, der er ekstern lektor på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik og desuden underviser på Roskilde Katedralskole. Ifølge Undervisningsministeriets Nyhedsbrev er konklusionen på forskningsprojektet, at elever med forældre, der er studenter, er bedst til at knække, hvad der betegnes som "gymnasiernes kulturelle kode." »Den kulturelle kapital giver et billede af, hvor ofte forældrene diskuterer bøger, film og politiske emner med deres børn«, siger Lisbeth Weise. Hun understreger, at der ikke behøver at være en sammenhæng mellem at komme fra et velstillet hjem og have en stor kulturel kapital. Lærene kan hjælpe mere Lisbeth Wiese siger samtidig, at lærerne kan gøre meget mere for at hjælpe elever fra hjem uden studenterhuer. »Blandt andet kan de være tydeligere i deres krav til arbejdsformer og skriveprocesser, så de unge forstår, hvad de får ud af at arbejde på en bestemt måde«, siger Lisbeth Wiese. Undersøgelsen omfatter otte matematikerklasser på tre gymnasier, og den ser nærmere på sammenhængen mellem elevernes skriftlige arbejde og det, som hun kalder deres kulturelle kapital.