Storleverandør til krisecentrene

Telefonen ringer på kvindekrisecentret. Det er politiet, der spørger, om de har plads til en voldsramt baltisk kvinde og hendes to-årige datter. Krisecentret ved, at samme mands voldelige adfærd tidligere har sendt i hvert fald to kvinder på krisecenter. Det er blot et enkelt eksempel hentet fra en ny rapport om de udenlandske kvinder, der kommer til Danmark i håb om at få et bedre liv gennem ægteskab med en dansk mand. Dansk mand ikke altid lykken Men hr. Jensen er ikke altid lykken. I alt for mange tilfælde er han leverandør til det lokale kvindekrisecenter. Og i nogle tilfælde er han endda storleverandør. Det er grufulde historier, der kan læses i rapporten 'Når drømme og håb forvandles til mareridt' - netop offentliggjort af landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK). Rapporten bygger på oplysninger om 80 kvinder af udenlandsk oprindelse, som i løbet af sommeren søgte ly på et af landets kvindekrisecentre efter vold fra deres danske mand. Mændene tæver deres koner, sulter dem, holder dem som slaver, spærrer dem inde, mishandler dem seksuelt - og i nogle tilfælde kræver de også seksuelle ydelser af kvindernes mindreårige børn. Kone-import »Og vi taler om Jensen og Hansen og Petersen - altså mænd af dansk herkomst«, siger sekretariatsleder i LOKK Anne Mau. »Der har været så megen snak om udenlandske kvinder, der søger hjælp på krisecentrene efter familiesammenføring med en andengenerationsindvandrer, eller fordi de trues af tvangsægteskab. Vi vil gerne sætte fokus på den gruppe, som udsættes for vold af ganske almindelige danskere«. Den gruppe udgjorde sidste år en tredjedel af samtlige udenlandske kvinder på krisecentrene, svarende til 248 kvinder. »Der er mænd, der importerer en udenlandsk kone og bruger hende ét eller to år, mens han holder hende i en slavetilværelse. Når han så smider hende ud, eller hun søger hjælp hos os, importerer han én til. Nogle gange er hun næsten ikke ude ad døren, før den næste er på vej, og vi ser eksempler på mænd, der er i gang med kone nummer tre, fire eller fem. Det er en modbydelig trafik«, siger Anne Mau. Mister ofte opholdstilladelse Rapporten dokumenterer, at disse kvinder ofte mister deres opholdstilladelse i Danmark og udvises til hjemlandet, når de går fra den voldelige mand. Alternativt vælger de at gå tilbage til manden og finde sig i tævene, når de får at vide, at de risikerer at blive sendt ud af landet. Udlændingeloven har en undtagelsesparagraf, der giver kvinder mulighed for at få forlænget deres opholdstilladelse, hvis vold er årsagen til, at de forlader det ægteskab, som oprindeligt har begrundet den. Men kun 72 kvinder fik i perioden 1. januar 1998 til 26. oktober 2002 forlænget opholdstilladelse på den baggrund - svarende til en tredjedel af dem, der søgte. Kattelem Rapporten fortæller om tilfælde, hvor volden ganske vist er veldokumenteret med politirapport eller skadestuejournal. Men hvor kvinden alligevel får nej til at blive, fordi man skønner, at hun ikke har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Det kan være mangel på danskkundskaber eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. »Den kattelem, der findes i loven, giver slet ikke beskyttelse nok«, siger Anne Mau. »Og mange af disse kvinder falder på tilknytningskravet i loven, fordi mændene har holdt dem totalt isoleret. Der er masser af eksempler på, at manden hverken har tilladt sin kone at gå på sprogkursus eller søge arbejde«. I god tro LOKK håber, at regering og Folketinget vil handle på baggrund af rapporten. Men integrationsminister Bertel Haarder (V) er afvisende over for at ændre reglerne. »Det er vanskeligt at finde balancen mellem hensynet til dem, der er kommet her i god tro og så desværre ender hos en voldelig mand - og så dem, der spekulerer i at arrangere et ægteskab og siden bruge vold som begrundelse for at få lov til at blive«, siger Bertel Haarder. »Hvis vi lemper reglerne, kan der alt for let spekuleres i dem. Men omvendt har vi ingen planer om at stramme op på dette punkt. Hvis en kvinde kan dokumentere vold, kan hun stadig få lov til at blive her, hvis hun har boet her i tre år - også selv om kravet til permanent opholdstilladelse nu er hævet til syv år«. Regeringen overvejer i øjeblikket et forslag fra de radikale om, at der ikke kan gives tilladelse til ægtefæl-lesammenføring, hvis manden inden for de seneste ti år har fået en dom for vold. »Men mange af disse sager bliver aldrig anmeldt til politiet, og endnu færre ender med en dom, fordi kvinden ikke har beviser nok. Så selv om sådan en ændring vil sende et positivt signal, vil det netop ofte kun være et signal«, siger Anne Mau. Ligestillingsministeriet arrangerer i morgen en konference om vold mod kvinder for at markere den internationale dag om vold mod kvinder.