Haarder: Starthjælpen virker, som den skal

Starthjælpen til flygtninge, indvandrere og danskere, som ikke har boet i Danmark i en årrække, virker, som den skal. Den er rimelig og nødvendig i en verden, hvor folk vandrer over landegrænserne, og den bliver ikke lavet om. Det siger integrationsminister Bertel Haarder (V) som svar på den seneste uges kritik af starthjælpen. Haarders nye tal Han har fra Beskæftigelsesministeriet fået tal, der viser, at cirka 20 procent af dem, der var på starthjælp i fjerde kvartal af 2002, ikke længere var på offentlig forsørgelse i juni i år. Af dem, der i fjerde kvartal sidste år fik almindelig kontanthjælp, var det kun 15 procent, der var kommet væk fra offentlig forsørgelse. »Det tyder på, at starthjælpen virker, som den skal, og at flere er kommet i gang, efter at den er indført. Men jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad der er årsagen til det«, siger Bertel Haarder. Han henviser også til nye tal fra sit eget ministerium, som viser, at personer på starthjælp ikke får flere tillægsydelser fra kommunerne end folk på almindelig kontanthjælp. »Når man læser Politikens egne eksempler, bekræftes det indtryk. For de mennesker, som er blevet interviewet, har efter min mening en meget fornuftig og realistisk holdning alle sammen. De vil i arbejde, og de vil ikke bede om ekstra ydelser«. 'Må ikke gå ud over børnene' »Det er vigtigt, at starthjælpen ikke rammer børnene. Og det tror jeg heller ikke, at den gør. En familie med to børn får faktisk 1.700 kroner om måneden i børnetilskud, som er til sko og til tøj. Og så synes jeg, at kommunerne skal give børnene frikort til idrætsforeninger og spejder og andre ting, så der er så mange som muligt, der kan komme med i det«. »For at undgå klientgørelse og undgå, at man hele tiden skal ansøge om enkelte ydelser, er det meget bedre, at kommunen giver en startpakke i form af en ny eller brugt cykel til alle familiemedlemmer, partoutkort til foreningerne og buskort eller togkort. Dermed bliver folk mobile, og man får børnene med i noget. Det foretrækker jeg frem for at sætte ydelser op. Det vil jeg direkte fraråde, og jeg kan forsikre, at det vil vi ikke fremsætte forslag om. Det er det mest perspektivløse og berøver folk enhver tilskyndelse til at arbejde. Det kan en dansker måske leve med, men det virker komplet absurd for en udlænding, at man intet får ud af at arbejde«. 'I orden at der er forskellige ydelser'Men hvis starthjælpen er så god til at få folk i arbejde, hvorfor indfører I den så ikke generelt for alle? »Vi har skåret toppen af en række kontanthjælpsydelser. Det har vi gjort på fem punkter. Det er derfor, at forskellen mellem kontanthjælp og starthjælp er kommet ned på 15-20 procent, når man ser på rådighedsbeløbet. Så vi har faktisk gjort det. Og man skal tænke på, at starthjælpsmodtagerne til gengæld får lov at beholde et større beløb, hvis de arbejder ved siden af starthjælpen. Så der er nogle ting, de får, som andre ikke får. Derfor synes jeg, det er i orden, at de også får en forskellig ydelse«. Udelukker ikke Langballes udlægningDu siger, at meningen med starthjælpen er at få folk i arbejde. Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti mener, at målet også er at afholde nogle fra at rejse ind i Danmark, men det må han ikke sige for dig. Er det rigtigt? »Man skal være klar over, at rundt om i verden har man en forbløffende viden om socialpolitikken i forskellige lande. Så man kan ikke udelukke, at det spiller ind for menneskesmuglerne og for nogle af deres klienter. Og det må man gerne sige«. Har det også været med i jeres overvejelser? »Nej, overvejelserne gik på, at man kan ikke byde folk velkommen med ordene: »Du skal arbejde, men hvis du ikke arbejder, får du det samme, og den eneste måde, du kan forbedre din situation på, er ved at arbejde sort«. Det er det, der er baggrunden for det. At det så har den sidevirkning, at det i menneskesmugleres og lykkejægeres øjne gør Danmark lidt mindre attraktivt i de første syv år, kan jeg ikke udelukke«. 'Beløbet er rimeligt'Men er det rimeligt, at folk skal leve for så få penge i et land, der er så rigt som vores? »Ja, det er rimeligt. De fleste andre lande har optjeningsprincipper i deres sociallovgivning. Det har Danmark ikke bortset fra folkepensionen. Nu indfører vi så et lille element af optjening i vores kontanthjælp, som efter alt at dømme er tæt på at være verdens højeste. Nu er den altså lidt mindre højst i de første syv år, og det har jeg absolut ikke dårlig samvittighed over«. Siger du, at Danmark er nødt til at ændre velfærdssystemet, hvor ydelserne er betalt over skatten og ikke noget, den enkelte optjener en ret til? »Det er på mange måder et problem, at man i Danmark har geografiske kriterier for, hvad man skal have frem for optjeningsprincipper. Når man træder ind over den danske grænse, får man automatisk en række rettigheder«. »Sådan er det ikke i andre lande. Der optjener man nogle rettigheder. Nu har vi så indført et optjeningsprincip for mennesker, der krydser den danske grænse, og det er simpelthen et resultat af globaliseringen. Om der kommer mere af den slags, kan jeg ikke sige. Men noget af det, vi drøfter i Folketinget, er, hvad vi gør, når der bliver fri vandring af arbejdskraft fra de 10 nye medlemslande i EU. Hvordan undgår man, at det fører til social turisme, når man i Danmark kan få de danske satser kort efter, at man er kommet ind i landet. Det drøfter vi, og det er der intet mærkeligt i«. 'Rimeligt at straffe udenlandsk uddannede'Vi har set, at også danskere, der har været i udlandet, er blevet ramt af at komme på den lavere starthjælp. Var det også meningen?

»Ja, det var absolut meningen. Den tidligere regering lavede en startydelse, som var diskriminerende, fordi den ikke gjaldt for danskere. Vi har lavet en starthjælp, som gælder for alle. Det har fået ydelsen til at overleve og sparet os for en masse international kritik«. Men er det rimeligt, at nogle danskere bliver straffet for at have været i udlandet og dygtiggøre sig? »Ja, det er fuldstændigt rimeligt. Vi er det land i verden, som har den højeste uddannelsesstøtte, og de bedste muligheder for at tage den med til udlandet. Og så er de mennesker, der har fået det privilegium at arbejde eller uddanne sig i udlandet, jo stærke personer, som ikke skal gå på kontanthjælp i Danmark. De skal ud og have et job«, siger integrationsminister Bertel Haarder.