Svend Estridsen var en bister herre. Det tyder en ny undersøgelse af hans tandsæt og kæbeparti i hvert fald på. Men mon ikke den gamle vikingekonge ville have løsnet kæberne i et stort smil, hvis han havde været vidne til den højst nutidige polemik om hans moders jordiske rester. For mens alle i hundreder af år har troet, at det var hans moder Estrid, der var gravsat i Roskilde Domkirke over for Svend, så viser det sig nu, at det efter alt at dømme er hans svigerdatter af samme navn. Så langt var man aldrig kommet, hvis det ikke havde været for et af vore dages mest avancerede detektiviske hjælpemidler - dna-teknikken. Svend Estridsen lå ikke ved siden af sin moder »Nu har vi undersøgt det såkaldte mitokondrie-dna fra både Svends og den formodede moders tænder, og det ligger helt fast, at der ikke er tale om hans moder«, siger lektor, dr. scient. Jørgen Dissing, leder af forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Hans forskerkollega, retsodontologen Birgitte Sejrsen, har været med til at fastslå alderen på skelettet. Kvinde i graven var meget yngre »Alle skrifter siger, at Svends moder døde i en alder af omkring 70 år. Det kunne vi slet ikke få til at passe med, at det tilsyneladende var en langt yngre kvinde, der lå i gravmælet. Vores undersøgelse peger på, at kvinden i graven må have været 35-40 år, da hun døde. Hendes tænder er alt for gode til, at der kan være tale om en ældre kvinde. Men det er et ret karakteristisk hoved, langskalle, og med et skævt bid og i øvrigt også et skævt skelet«, forklarer Birgitte Sejrsen, der også har undersøgt Svend Estridsens tandsæt. Svend Estridsen var en sammenbidt type »At dømme efter hans meget firskårne kæbeparti har han været den sammenbidte type. Med de aldersforandringer, vi har set i hans tandrødder, stemmer alt fint med, at han skulle være død i en alder af 55 år«, siger hun. For museumsinspektør Anette Kruse, Roskilde Domkirkemuseum, kom afsløringen af det 'falske' skelet ikke som den helt store overraskelse. Mistanken havde været der gennem nogen tid, og det var Kruse og hendes kolleger, der tog initiativ til en nærmere undersøgelse af de gamle knogler. Til gengæld passer timingen af opdagelsen hende dårligt. Afsløring kommer ikke med i ny bog »Jeg har netop skrevet en bog om Roskilde Domkirkes historie, og den udkom for en uge siden. Jeg nåede altså lige akkurat ikke at få denne omskrivning af danmarkshistorien med i bogen«, siger Anette Kruse. Historikeren Benito Scocozza peger på, at der før har været rejst tvivl om identiteten på indholdet af visse af kongegravene i Roskilde, blandt andet Harald Blåtands. Scocozza vil ikke afvise, at man med nutidens avancerede dna-teknik også vil kunne afdække andre kongelige gåder. »Man har altid haft mistanke om, at Christian VIII ikke, som det hed sig, var søn af arveprins Frederik. Han lignede nemlig på ingen måde en rigtig oldenborger. Mistanken om faderskabet var rettet mod en adjudant Blücher. Men det vil man måske engang kunne afsløre med dna«, siger Scocozza.