Fejlalarmer svækker brandsikkerheden

Menneskene på gaden kigger op og træder til side. Bilerne holder stille, og cyklisterne trækker op på fortovet. En brandbil drøner forbi med blåt blink, så sirenen hænger i ørerne længe efter. Men i næsten ni ud af ti tilfælde, når brandbilerne rykker ud til automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA), er alarmen blevet aktiveret ved en menneskelig eller teknisk fejl. Og det kan få alvorlige konsekvenser. Hvis der er en rigtig alarm samtidig, vil brandbilerne blive forsinket. »Det er helt afgørende at komme frem til branden så hurtigt som muligt. Det siger sig selv, at branden bliver sværere at slukke, jo længere tid man venter. Derfor vil det simpelthen forsinke udrykningen, når man skal rykke ud fra en anden station længere væk«, siger Brandinspektør Ove Holm Jensen fra Københavns Brandvæsen. Det er i de store danske byer, der er flest blinde udrykninger til ABA-alarmer. Københavns Brandvæsen havde i 2002 i alt 1.472 udrykninger. Heraf var 108 brande. Menneskelige fejl Årsagen til de mange blinde alarmer er, at de bliver aktiveret af støv fra håndværkere, røg fra cigaretter eller damp fra madlavning. Og mange af udrykningerne kunne undgås. Fejlene skyldes ofte, at håndværkere ikke har fået den rigtige information, eller at anlæggene er forkert installeret. Udrykninger til de automatiske brandanlæg udgør omtrent en tredjedel af alle brandvæsenet udrykninger. Men selv om der er væsentlig flere alarmer, hvor folk selv ringer ind, stammer næsten fire ud af fem af alle blinde alarmer fra ABA-anlæg. »De tilfælde, hvor en håndværker kommer til at aktivere alarmen, kan vi meget nemt slippe for, hvis bare de vil sørge for at slå alarmen fra, inden de går i gang med at arbejde. Man kan også nemt slippe for blinde alarmer fra cigaretrøg og mados, hvis bare folk er lidt mere varsomme«, siger Ove Holm Jensen fra Københavns Brandvæsen. I år 2000 blev der indført et gebyr på 3.500 kroner, som brandvæsnet kunne opkræve ved blinde og falske alarmer. Men det har ikke haft den ønskede effekt. For at løse problemet går Sikkerhedsbranchen, Foreningen af Kommunale Brandmænd, Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut nu sammen om at forbedre informationen. »Gebyrsystemet har ikke hjulpet tilstrækkeligt. Det har virket bedst mod de falske alarmer, hvor folk bevidst starter en alarm. Men de menneskelige fejl har vi ikke fået gjort nok ved«, siger Peter Johansen fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Ny gratis service Planen er ambitiøs. Inden for en treårig periode skal antallet af blinde alarmer reduceres med 20 procent. Som en gratis service bliver der sendt eksperter ud til de anlæg, der har haft blinde alarmer, så fejlen ikke gentager sig. Desuden laver Beredskabsstyrelsen et computerprogram, der registrerer de blinde alarmer. Det bliver ud fra disse erfaringer, at de involverede parter vil lave en informationsfolder, som alle ejerne af ABA-anlæggene skal modtage. »Med gebyrsystemet gav vi anlægsejerne en udgift, hver gang der opstod fejl. Nu skal vi i stedet til at informere dem, så vi på dén måde kan komme fejlene til livs«, siger Peter Johansen. De steder, hvor problemet med blinde alarmer er størst, er i de store firmaer, varehuse og sygehuse i storbyerne. Storcentret Fisketorvet i København havde 97 udrykninger i 2001. Deraf var fem brande. »Fra firmaernes vinkel er der jo flere problemer. For det første holder folk op med at reagere på alarmerne, hvis for mange af dem er blinde. For det andet er det jo dyrt for firmaet. Men det vigtigste er, at vi får sikret beredskabet, så brandmændene ikke er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, fordi de belastes af blinde alarmer«, siger formand for Sikkerhedsbranchen Søren Harding. Han mener, at 20 procent er et realistisk mål inden for de næste tre år, men siger samtidig, at 19 procent ikke ville være en fiasko. Samarbejdspartnerne regner med at gå i gang efter årsskiftet.