Ubrugte penge til behandling i udlandet

De penge, der er afsat til eksperimentel behandling af danske kræftpatienter i udlandet, bliver ikke brugt. Nu viser de danske amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab interesse for at få del i puljen, så dødssyge danskere ikke behøver at rejse til udlandet, når kendte behandlingsmetoder ikke længere duer. Regeringen og Dansk Folkeparti har sikret ti millioner kroner om året til at sende kræftpatienter og andre med livstruende sygdomme til udlandet, når det danske behandlingssystem giver op. Med ordningen er der åbnet mulighed for, at den danske stat også betaler for behandling, som endnu ikke har videnskabeligt dokumenteret virkning. Penge i puljen Men det tilbud kunne også gives i det danske sygehusvæsen, mener de østdanske amter, der forleden havde emnet oppe på et møde mellem sygehusudvalgsformændene. De er enige om, at amterne må på banen med eksperimentel behandling, men at det forudsætter, at de får del i puljen. Og den er langtfra brugt op. »Vi har ikke det fulde overblik, fordi regningerne løbende kommer ind. Men det er et forsvindende lille beløb, der er brugt, i forhold til den sum, der er sat af«, siger Eva Hammershøy, kontorchef i Sundhedsstyrelsen, der administrerer puljen. I de første seks måneder med ordningen er i alt 21 patienter sendt til behandling i udlandet med alt betalt af staten. I 17 tilfælde drejede det sig om egentlig eksperimentel behandling, mens fire patienter blev henvist til behandling, som indgår i kontrollerede forsøg med nye behandlingsformer. Det er det såkaldte second opinion-panel, der vurderer de enkelte tilfælde. Lars Løkke overvejer I Sundhedsstyrelsen ser man positivt på tanken om, at nogle af pengene kunne kanaliseres til de offentlige danske sygehuse, hvis de kan stable nogle tilbud om eksperimentel behandling på benene. »Det ville være fornuftigt, ikke mindst fordi det ville være en stor fordel for patienterne, at de ikke behøver at rejse til udlandet«, siger Eva Hammershøy. »Men pengene er øremærket til behandling i udlandet, og i sidste ende er det en politisk beslutning, om amterne også skal have adgang til dem. Eksperimentelle behandlingstilbud i Danmark må i hvert fald ikke gå ud over den almindelige kræftbehandling«. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke helt afvisende. »Vi er i gang med at evaluere det første år med ordningen. I den forbindelse indgår det også i mine overvejelser, om vi kan bruge nogle af pengene til at styrke den eksperimentelle kræftbehandling i Danmark. Men da det er penge, vi har skaffet til veje gennem en aftale med Dansk Folkeparti, afhænger det også af, hvad det parti mener«, siger Lars Løkke Rasmussen. Det var mandag ikke muligt for Politiken at få en kommentar fra Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører Birthe Skaarup til tanken. Rigshospitalet har allerede som det første offentlige sygehus herhjemme besluttet at etablere tilbud om eksperimentel behandling. Det sker i begyndelsen af det nye år. »Der er en række af de behandlinger, som patienter i øjeblikket sendes til udlandet efter, som vi godt kan magte«, siger lægelig direktør Jannik Hilsted. »Og vi så gerne en mulighed for at trække på puljepengene til formålet«.