Politikere kræver skriftlig garanti for fri forskning

Lyt til artiklen

Efter et åbent samråd i Folketingets videnskabsudvalg har videnskabminister Helge Sander (V) oplyst, at regeringen og Dansk Folkeparti giver Syddansk Universitet fire millioner kroner til at forske i indre konflikter under den kolde krig. Syddansk Universitet får beløbet de næste to år som en basisbevilling. Derfor skal projektet ikke ud i åben konkurrence, der vurderes af forskningsrådene efter loven, som gælder fra nytår. Efterlyser garanti Det får SF's forskningsordfører Anne Grete Holmsgaard til at kræve en skriftlig garanti fra videnskabsministeren om at forskningsmidlerne kan fordeles frit. »Der er udøvet pression mod nogle (Danmarks Humanistiske Forskningscenter, red.) for at huse denne bevilling. Nu risikerer vi pression mod Syddansk Universitet. Det går jeg udfra, at ministeren er imod«, siger Anne Grete Holmsgaard til Ritzau. Omdiskuteret forskning Tildelingen af forskningsmidlerne har været meget omdiskuteret. I første omgang indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte fire millioner kroner til forskning i Gulag på finansloven. Ifølge Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe har midlerne hele tiden været tiltænkt historikeren Bent Jensen, der er ansat på Syddansk Universitet. Tredje undersøgelse Anne Grete Holmsgaard er forundret over, hvorfor der skal iværksættes en tredje undersøgelse af Danmark under den kolde krig. Om et år præsenterer Dansk Institut for Internationale Studier sin udredning om Danmark under den kolde krig, og året efter ventes PET-Kommissonen at udgive en rapport om årene 1945-89. Men Jesper Langballe fra DF har ladet forstå, at han ikke giver meget for de igangværende embedsmandsrapporter. Han siger, at det er væsentligt med en sammenhængende fremstilling lavet af en historiker. Bananrepublik Socialdemokratiets forskningsordfører Lene Jensen mener, at forløbet om bevillingerne minder om forholdene i en bananrepublik. »Jeg forstår simpelthen ikke, at man giver basisbevillingen til et bestemt universitet. Både forskningsbevillings-systemt og finansloven træder først i kraft 1. januar. Det skal sikre, at pengene ikke bevilges efter pegefinger-princippet, men efter armslængdeprincippet«, siger Lene Jensen. DF afviser kritik Søren Krarup fra Dansk Folkeparti afviser kritikken. Han mener, at forskere og forskningsråd hidtil har forhindret Bent Jensen i at forske i den kolde krig. Søren Krarup mener, at han er den bedst kvalificerede på området. »Denne sag vidner om respekt for den frie forskning. Denne forsker (Bent Jensen, red.) har været sat ud på et sidespor. Nu er det lykkedes at få emnet på finansloven«, siger Søren Krarup. Politikkere skal være tilbageholdende På Statsministerens ugentlige pressemøde har Anders Fogh Rasmussen ikke villet kommentere de nærmere detaljer i sagen. Han henviser til forskningsminister, Helge Sander, men siger: »Principielt skal politikkerne være tilbageholdene med at styre forskningen. Men der er set mange eksempler på forskning, fordi politikerne ønsker det. Derfor er der ikke noget forkert i det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her