Jobplan for flygtninge slår fejl

Færre nydanskere har fået et job, efter at regeringen indførte den såkaldte starthjælp - den særligt lave kontanthjælp til flygtninge og indvandrere. Målet med ordningen, der trådte i kraft 1. juli 2002, var ellers netop at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Hver femte i arbejde Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i en ny undersøgelse fulgt samtlige nydanskere før og efter, at starthjælpen blev indført. Den viser, at kun hver femte indvandrer, der har været på starthjælp, er kommet i beskæftigelse. Flere på arbejdsmarkedet efter kontanthjælp Til gengæld er mere end hver fjerde af de indvandrere, som har modtaget kontanthjælp, nu i beskæftigelse. Der er altså flere indvandrere, der kommer ind på arbejdsmarkedet efter at have modtaget kontanthjælp, end når de har fået den lavere introduktionsydelse. 'Starthjælp fremmer ikke integration' Starthjælpen er på omtrent det halve af, hvad en kontanthjælpsmodtager får. »Starthjælpen skaber bare en stor gruppe fattige, og det er nu blevet helt klart, at den ikke har hjulpet på integrationen«, siger Mette Blauenfeldt, der er formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening. Flygtninge er 'en humanitær byrde' Politiken fredag fortalte om en række flygtninge, der alle modtager starthjælp. De har alle svært ved at få det daglige budget til at hænge sammen - og endnu sværere ved at få et job. »Det er vigtigt at huske på, at Danmark ikke modtager flygtninge for at løse et beskæftigelsesproblem, men fordi vi skal løfte en humanitært byrde. Derfor skal vi give dem nogle ordentlige rammer, så de kan blive ordentligt integreret på arbejdsmarkedet«, siger Mette Blauenfeldt. Hun fungerer også som integrationsmedarbejder i Glostrup Kommune. Erfaringerne herfra viser, at det tager tid og tålmodighed at komme ind på arbejdsmarkedet. Haarder vil hellere bruge 'sund fornuft' end statistik Den nye undersøgelse får ikke integrationsminister Bertel Haarder (V) til at ændre sin strategi. »Jeg siger ikke, starthjælpen er en mirakelløsning. Jeg siger heller ikke, det er en god løsning. Vi skal bare ikke tilbage til en situation, hvor det ikke kan betale sig at arbejde«, siger Bertel Haarder. »Statistik er jo noget mærkeligt noget, jeg vil meget hellere bruge min sunde fornuft. Intet kan få mig til at tro, at det ville hjælpe, hvis det ikke kan betale sig at arbejde. Derfor vil jeg studere CASA's rapport nøje«, siger ministeren. Han påpeger, at det er blevet sværere at komme i arbejde inden for de seneste år, og at det derfor er svært at sammenligne muligheden for at komme i arbejde for indvandrere på henholdsvis kontanthjælp og starthjælp. KL: Starthjælpen hæmmer Kommunernes Landsforening har, siden starthjælpssystemet blev indført for over halvandet år siden, været imod ordningen. »Starthjælpen hæmmer integrationsprocessen«, siger Vagn Ry Nielsen (S), der er formand for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Horsens. Manglende efterspørgsel og ringe kompetence Han påpeger, at der er to grunde til, at færre indvandrere kommer i arbejde i øjeblikket: »For det første er der ikke så stor efterspørgsel i arbejdsmarkedet. For det andet har de indvandrere, der er kommet til landet de seneste år, dårligere kompetencer, som gør dem ringere stillet«, siger han. Undersøgelsen fra CASA bliver omtalt i den kommende udgave af Ugebrevet A4 og offentliggøres i næste uge.