Aids-grupper kræver mere forebyggelse

Ét årsværk - svarende til en fuldtidsansat i et år. Så meget arbejdskraft har Sundhedsstyrelsen afsat til forebyggelse af hiv og aids. Tallet er urealistisk lavt, siger de danske hiv/aids-organisationer. Nu gør de 13 organisationer fælles front mod, hvad de opfatter som en voldsom nedprioritering af aids-forebyggelsen fra politikernes og myndighedernes side. »Der gøres en meget stor fejlslutning på dette felt«, siger Jakob Haff fra STOP-AIDS: »Politikerne tror, at fordi der er kommet en god aids-behandling, er smitteproblemet løst. Men sådan er det ikke. Den gode behandling øger jo antallet af levende hiv-smittede, og det tal vil blive større og større i de kommende år. Derfor vil der blive flere smittebærere, og derfor er der en reel risiko for, at vi i snart vil se flere hiv-smittede i Danmark«. Mangler politisk bevågenhed Organisationerne mener, at der er afsat alt for lidt kapacitet til at føre Sundhedsstyrelsens nye rammeplan for forebyggelse af hiv/aids, seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter ud i livet. »Vi er i organisationerne enige om, at det er en udmærket rammeplan«, siger direktør Henriette Laursen, AIDS-Fondet: »Problemet er bare, at den manglende politiske bevågenhed har betydet, at der er afsat alt for få midler til at realisere planen. Forebyggelsen af hiv skal ifølge rammeplanen varetages af amterne, de private og frivillige organisationer og Sundhedsstyrelsen. Men overalt skæres der ned, og det betyder færre midler til at gøre arbejdet, også hos hiv/aids-organisationerne. Og i Sundhedsstyrelsen er der altså blot afsat et enkelt årsværk til opgaven«. Henriette Laursen mener, at den manglende bevågenhed over for hiv og aids kan aflæses mange steder: På finansloven, hvor flere og flere organisationer skal dele den samme sum penge, og ude i amterne, hvor aids-kontorerne og aids-sekretariaterne stille og roligt er nedlagt, og forebyggelsen af hiv og aids ikke længere eksisterer som selvstændigt, specifikt arbejdsområde. Hun siger: »Den manglende oplysningsindsats betyder, at vi vil se en ny generation vokse op uden den nødvendige viden om forebyggelse af hiv og aids«. Organisationernes skyts er ikke mindst rettet mod prioriteringerne i Sundhedsstyrelsen. Den manglende kapacitet har ført til, at styrelsen udsætter sine forebyggelsesaktiviteter, deadline overskrides, og beslutninger udskydes, mener kritikerne. Som eksempel nævnes, at der gik to et halvt år, før Sundhedsstyrelsen havde besluttet, om rådgivningen af danskere skulle ændres efter at forbedrede hiv-test var kommet på markedet. Folkesygdomme og ecstasy prioriteres Gudrun Christensen fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, der præsenterer sig selv som »hovedparten af det ene årsværk«, erklærer sig enig i kritikken. Men der er en forklaring på miseren, siger hun: »Hiv/aids-området er under meget stort pres i disse år, hvor det politiske fokus i høj grad er rettet mod de store folkesygdomme. Men også problemer som de unges brug af stoffer som ecstasy har høj politisk prioritering, og den slags politiske signaler er vi i Sundhedsstyrelsen nødt til at indrette os efter.