Dansk Supermarked: Butikker er religiøse frizoner

Dansk Supermarkeds afvisning af at tillade kvindelige, muslimske medarbejdere at bære tørklæde hænger nøje sammen med, at samfundet udvikler sig i retning af at blive mere multikulturelt. Dagligvaregiganten med 28.000 ansatte er fast besluttet på, at Føtex-, Bilka- og Nettokæderne skal være renset for enhver form for religiøse, politiske og kulturelle symboler. Det understregede advokat Mariann Norrbom, da hun torsdag i Østre Landsret forsvarede Føtex' optræden i en ny tørklædesag, som fagforbundet HK har anlagt. Fast uniformsreglement Mariann Norrbom afviste i sin procedure, at det var diskrimination, da en ung muslimsk kvinde blev bortvist fra en Føtex-butik i Frederiksberg Centret i København. For Dansk Supermarked har et fast uniformsreglement, der forbyder alle ansatte med kundekontakt at bære hovedbeklædning, medmindre den er foreskrevet i afdelingen. »Virksomheden ønsker at præsentere sig som en religiøs, politisk og kulturel frizone over for kunderne. Det er hensynet til konkurrencen og til kunderne, der bærer det her. Og det er et sagligt formål«, sagde Mariann Norrbom. Hun understregede, at sagen skal ses i sammenhæng med samfundets udvikling. »Vi er på vej til et multietnisk samfund, der skal rumme mange flere religiøse overbevisninger og kulturelle retninger. Det stiller krav om tolerance og til, at man ikke trænger sig på over for andre med religiøse og politiske overbevisninger. Hvad man gør derhjemme, er ens egen sag. Men tingene ser anderledes ud, når mange mennesker skal være sammen«, sagde advokaten. Afviser sammenligning med Magasinsag Hun afviste, at afskedigelsen kan sammenlignes med den tre år gamle Magasin-sag. Dengang blev Magasin dømt for forskelsbehandling, fordi virksomheden havde bortvist en erhvervspraktikant, der af religiøse grunde bar tørklæde. Dommen fik mange butikskæder til at tillade muslimske kvinder at bære tørklæde. Dansk Supermarked indskærpede derimod forbuddet. Regler styrker Føtex Netop de strikse regler betyder ifølge Mariann Norrbom, at Føtex står stærkere: »I sagen her har vi et strikt regelsæt. Alle kender konsekvenserne, hvis man ikke følger reglementet. I Magasin var der kun tale om en rummelig vejledning«, sagde advokaten. HK fastholder sammenligning med Magasinsag Men det gør ingen forskel, mente HK's advokat, Ulrik Jørgensen. Han pegede på, at der også i Magasin-sagen havde været tale om et absolut forbud mod tørklæde. Han fastholdt, at hovedspørgsmålet er, om beklædningsreglerne strider imod den lov, der forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle ansatte på grund af blandt andet religion, politisk anskuelse eller etnisk oprindelse. Han understregede, at den fyrede kvinde havde religiøse motiver til at bære tørklæde: »Har Føtex objektive og saglige grunde til at kræve, at hendes hår og hals skal være synlige?«, spurgte Ulrik Jørgensen og besvarede det selv: »Konklusionen må være, at Føtex ikke har dokumenteret, at der er saglige og objektive grunde til at begrænse min klients ret til at bære tørklæde«. Krav om 100.000 kr. i godtgørelse Han krævede tre måneders løn og 100.000 kroner i godtgørelse til den 25-årige kvinde. Hun har siden fået job i en forretning, der anerkender hendes ret til at bære tørklæde.