Kommuner afslår at drive asylcentre

Det må ikke koste kommunen ekstra at drive et asylcenter. Og det gør det heller ikke. Både medarbejdere og asylansøgere er glade for at arbejde under kommunen frem for at være i Røde Kors' varetægt. Det siger lederen af Brovst Kommunes asylcenter, Thorkild Poulsen. 1. august i år overtog kommunen ansvaret for asylcentret fra Dansk Røde Kors og er dermed en ud af to kommuner, der lever op til regeringens ønske om at få flere aktører på banen. Thorkild Poulsen stoppede i Dansk Røde Kors for et år siden efter 10 år som leder. Ingen forskel »Jeg synes, kommuneløsningen er rigtig god. Jeg har været glad for Røde Kors, men der var ikke længere penge til udvikling. Røde Kors' principper holdt jeg og medarbejderne meget af og brugte dem, men jeg oplever ingen forskel nu, for kommunen har et godt humanitært udgangspunkt. Faktisk er det blevet nemmere at efterleve principperne«, siger han. Flere af hans nuværende medarbejdere har tidligere været ansat i Røde Kors, der har ansvaret for langt de fleste asylcentre i Danmark. Thorkild Poulsen siger, at mens Røde Kors driver deres egen skole udelukkende med asylansøgere, sender kommunen deres børn i dansk kommuneskole og fritidshjem, hvorfor de nemmere kan lære dansk. Desuden har de voksenundervisning i gåafstand, hvilket øger deltagelsen, mens både børn og voksne skulle køre 45 kilometer for at komme i legestue, skole eller til læge, da det var i Røde Kors' regi. Endelig har kommunen - som Røde Kors også havde tidligere - en sundhedsplejerske og en sygeplejerske på centret, oplyser han. »Asylansøgerne bliver lettere integreret i lokalsamfundet, når det er kommunen, der driver det, for centret kan trække på kommunens eksperter og netværk«, siger Thorkild Poulsen. Udlicitering droppet For to år siden bebudede regeringen, at den ville udlicitere arbejdet med asylcentre. Men ved årsskiftet i fjor blev ideen droppet, da ingen private operatører bed på. ISS mente, at det kun kunne levere 40-50 procent af opgaven. I stedet forsøgte Udlændingestyrelsen af få flere kommuner til at påtage sig opgaven, men foreløbig er det kun Hanstholm og Brovst, der gør det, mens Beredskabsstyrelsen har taget sig af asylansøgere på Fyn de seneste otte år. Sydlangeland Kommune var i foråret i forhandlinger med Udlændingestyrelsen. »Vi har tidligere drevet asylcenter med succes i midten af 90'erne, da der kom mange bosniske flygtninge. Siden tog Røde Kors over. I foråret besluttede vi ikke at gøre det igen, da det økonomisk var for tyndbenet. Vi var bange for, at det ville blive en økonomisk belastning for kommunen«, siger Sydlangelands borgmester Knud Gether (Borgerlisten).