Røde Kors anklages for svigt

Forældre, der forsøger at kvæle deres børn. Eller binder dem til sengen med reb eller sorte plastikposer. Det er eksempler fra virkelighedens verden på flere af landets asylcentre. Røde Kors' asylafdeling er så trængt, at der er medarbejdere, som ser igennem fingre med fysiske overgreb og alvorlige sociale og sundhedsmæssige problemer blandt beboerne. Det går blandt andet ud over de mange asylbørn, siger flere tidligere Røde Kors-medarbejdere samt speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich. »Der er centre, hvor omsorgen for børnenes helbred og udvikling er af god kvalitet, men der er andre, hvor det er under al kritik. Jeg har oplevet sager, hvor børns trivsel har været truet i månedsvis, uden at der er blevet grebet ind. Mange medarbejdere er usikre på, hvornår man skal indberette til de lokale sociale myndigheder«, siger Bente Rich. Uafhængigt tilsynsorgan Hun har de seneste to år udelukkende arbejdet med behandlingskrævende asylansøgere og kommer regelmæssigt på Røde Kors' centre. FN's børnekonvention fastslår, at asylbørn har krav på samme opmærksomhed som andre børn, når det gælder helbred og udvikling. Bente Rich mener, at fysisk eller psykisk syge asylansøgere udsættes for en behandling, der er ringere end den, der tilbydes andre. Hun foreslår derfor, at der oprettes et uafhængigt tilsynsorgan for asylområdet. »Det er ikke muligt for udlændingemyndighederne og Røde Kors' asylafdeling at kontrollere, om egne normer og kvaliteten af arbejdet er i orden«, siger Bente Rich. Røde Kors afviser kritik Lederen af asylafdelingen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz, hilser forslaget om et tilsyn velkommen. Men han afviser kritikken. »Jeg mener, at vi lever op til indberetningspligten. Jeg kan ikke udstede garantier, men der ligger ikke en instruks om, at man skal se igennem fingre med noget«, siger han. »Vi har mangfoldige sager, hvor børn vantrives, og centrene er i dialog med kommunerne. Men der er et dilemma, som gør, at de er lidt tilbageholdende. Hvis en familie står til udvisning, og man fjerner barnet, stiller man jo barnet rigtig dumt«. Hul i fortroligheden Røde Kors driver 26 af landets 32 asylcentre, men er trængt af faldende asyltal og politiske stramninger. Udlændingemyndighederne har blandt andet presset Røde Kors til at udlevere personfølsomme oplysninger om asylansøgerne. I dag tillader Røde Kors, at helbredsoplysninger lander hos myndighederne helt usorteret. Indtil nye regler trådte i kraft 1. juli i år, sørgede organisationen for, at kun de helt nødvendige oplysninger slap videre, når der skulle søges om penge til behandling. Almindelige borgere har sikkerhed for, at læger kun afleverer strengt nødvendige oplysninger til myndighederne. Røde Kors' egen cheflæge, Ebbe Munk-Andersen, kalder det »problematisk«, at helbredsoplysninger bliver videregivet: »På det punkt er der slået hul i den fortrolighed, der er mellem læge og patient«.