Få lærere uddannet til geografitimerne

Kun en tredjedel af folkeskolelærerne, der underviser i geografi, har en uddannelse i at undervise i faget - altså har haft geografi som linjefag på seminariet. Det bemærker den såkaldte Arbejdsgruppe for Fremtidens Naturfaglige Uddannelser i en rapport. Udvalget, der er nedsat af Undervisningsministeriet, er stærkt kritisk. Ikke professionelt nok »Når jeg siger til mine kollegaer i udlandet, at den vigtigste anbefaling, vi giver folkeskolen, er, at lærerne skal være uddannet til at undervise i deres fag, så siger de: V il du lige gentage det?«, fortæller formanden for arbejdsgruppen, Nils O. Andersen, og fortsætter: »To ud af tre geografilæreres baggrund for at undervise i geografi er såmænd bare det, de engang selv har lært. Det synes vi ikke er professionelt. At lærerne skal have en uddannelse i det, de underviser i, har for lav prioritet. Hvad nytter det at have en myndig lærer, hvis han ikke ved noget om det, han underviser i«, spørger Nils O. Andersen. Få lærere gør eleverne trygge Årsagen til, at eleverne ofte ikke har en uddannet geografilærer til geografi er, at skolerne tager hensyn til, at den enkelte klasse ikke får for mange forskellige lærere. Det gør eleverne mere trygge og dermed mere modtagelige for indlæring, lyder argumentet. »Med al deres konfirmationskuller og præpubertet ville det være et mareridt for en lærer kun at have en 7. klasse i geografi to timer ugen«, siger formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, og uddyber: »Når man fordeler timerne til de enkelte lærere, foretager man en prioritering og siger: Hvad giver mest? En super lærer i geografi, der ikke kan komme til orde, fordi ungerne kun har læreren to timer om ugen? Eller tager man en dansk- eller matematiklærer, som har mange timer i klassen i forvejen og spørger: Hvad er dit kendskab til det fag, og kan det lade sig gøre, at du tager det«. Skemaet skal gå op I Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg erkender formand Jørgen Stampe, at geografi i nogle tilfælde kan være faget, der bliver brugt til, at en skemalægning kan gå op. »Det kan spille ind, at man bruger det fag for at få tingene til at gå op. Det har ikke høj prioritering«, lyder det fra Jørgen Stampe. Han henviser til undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut, der i november sidste år konkluderede, at såvel skoleledere, lærere, forældre som elever ikke prioriterer fag, der ikke er prøvefag. Deriblandt geografi.