Kommuner afviser at genåbne budgetter

Rådhus forbi! Sådan lyder den - næsten - samstemmende melding fra de kommuner, som lader skatten stige til næste år, og som derfor er blevet bedt om at genåbne budgetterne og skrælle den ekstra stigning af, de måtte have lagt på af hensyn til en eventuel strafafgift til staten. Den gennemsnitlige skattestigning for alle kommuner er på 0,009 procentpoint. Det betyder, at kommunerne under ét har taget 35 millioner kroner for meget op af borgernes lommer. V vil have genåbnet budgetter Endnu har finansminister Thor Pedersen (V) ikke meldt klart ud, hvordan han vil neutralisere den lille overskridelse af skattestoppet, men Venstres finansordfører Kristian Jensen har ført ordet og opfordret kommuner til at genåbne budgetterne. Opfordringen er møntet på de kommuner, som har hævet skatten dobbelt så meget som nødvendigt for at få råd til at betale halvdelen af ekstraindtægterne i straf. Det var den model, Vestsjællands Amt sidste år blev straffet efter, da amtet hævede skatten, på trods af regeringens krav om skattestop. Også sidste år fik det formastelige amt lov til at forlænge fristen for at vedtage budgettet i håb om at forhindre stigningen, men det hjalp dog ikke. Skarp afvisning Alle skattestigende kommuner afviser skarpt at have tænkt strafafgiften ind i budgetlægningen - bortset fra Tinglev, hvor viceborgmester Peter Fogtmann (K) erkender, at den sønderjyske kommune kunne have klaret sig med en skattestigning på 0,4 procent. I stedet hævede kommunen skatten med 0,8 procentpoint. »Vi følte, vi var nødt til at hæve dobbelt op, for ellers var vi jo lige vidt. Men det var bestemt ikke af lyst, for skattetrykket er rigeligt højt allerede«, siger Fogtmann. Tinglev Kommune får 8,8 millioner kroner ekstra i kassen med skattestigningen, og viceborgmesteren er helt indstillet på at genåbne budgetforhandlingerne og barbere stigningen ned, hvis det vil være med til at redde både Tinglev og landets øvrige kommuner for strafafgift. Forargede borgmestre De øvrige skattestigende kommuner er nærmest lidt forargede over forslaget fra Venstre, fordi det bygger på den antagelse, at kommunerne skruer på skatteskruen uden særlig omtanke. »Som venstremand er jeg en varm tilhænger af skattestoppet, men vi har da ikke så meget som nævnt i vores budgetdebat, at skatten skulle hæves ekstra for at lægge til side til strafafgift«, siger Billunds borgmester Preben Jensen (V). Billund hæver med 0,7 procentpoint, og det svarer til ekstra syv millioner kroner i kommunekassen. Penge, som er hårdt tiltrængte på grund af vanskeligheder hos områdets store virksomhed, Lego. »Vi har et markant fald i både selskabs- og personskatter, og vi skruer ikke skatten op bare for at fylde hullet. Vi har samtidig sparet for 10 millioner kroner«, siger borgmesteren, som kalder det »en helt ny situation«, hvis kommunen tvinges til at aflevere halvdelen af de øgede skatteindtægter. 'Det kan man da ikke' »Selvfølgelig har vi ikke taget ekstra til en strafafgift - det kan man da ikke«, siger borgmester Jørn Lehmann Petersen (S) fra Broager Kommune, som sætter borgerne et halv procentpoint op i skat til næste år. Heller ikke hos den konservative Aars Kommune har borgmester Knud Kristensen taget ekstra hos borgerne ud over den nødvendige stigning på 0,5 procentpoint. »Hvis der betales straf, må vi skaffe pengene ved at udskyde en omfattende skolerenovering«, siger borgmesteren.