Eksperter: Særinstitutioner fastholder unge i kriminalitet

Når de unge kriminelle begår knivoverfald og gruppevoldtægter, vil politikerne gerne markere, at det vil de ikke finde sig i. Det fører ofte til stramninger, som handler mere om signalpolitik, end om, hvad der er godt for de utilpassede unge. Politisk flertal for stramninger Sådan lyder kritikken fra en række eksperter på det kriminal- og retspolitiske område, i anledning af at der tegner sig et politisk flertal for en række stramninger over for unge kriminelle. »Stramningerne er en form for signallovgivning, der skal udmønte den udbredte trang blandt politikere til at vise handlekraft. Der tages skrappere midler i brug, selv om de fleste fagfolk ikke mener, at sådanne metoder virker. Man kan frygte, at det endnu en gang bliver de mest forsømte børn og unge, der må bære omkostningerne ved en sådan symbolpolitik«, siger lektor i strafferet Jørn Vestergaard. Unge under 15 år Et af regeringens forslag er, at kommunerne skal have mulighed for at anbringe unge under 15 år på sikrede institutioner. Samtidig skal der oprettes flere sikrede afdelinger for særligt voldelige unge, hvor behandlerne skal have øget mulighed for fysisk magtanvendelse. Endelig skal institutioner særligt skræddersyes til unge indvandrere. Forbryderskole »Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan man skulle kunne skabe et konstruktivt miljø, hvis man sætter de mest belastede unge sammen. Foreløbig viser de kriminologiske erfaringer, at man ikke har været heldig med den løsning. Det resulterer i, at man bliver socialiseret ind i kriminalitet. En god forbryderskole«, siger lektor i retssociologi Annika Snare. Jørn Vestergaard mener, at man i stedet for at stramme skal støtte op om igangværende initiativer. »Meget af det, der gøres rundt omkring, er faktisk fornuftigt og virkningsfuldt. En masse fagfolk med gode resultater lægger sjæl og energi i at hjælpe de unge, som hænger yderligt i samfundets udkant. For dem må det være trættende gang på gang at blive løbet udenom af politikere med en dobbelt dagsorden, der både handler om socialpolitik og om at profilere sig«, siger han. Normal sammenhængMen hvordan mener eksperterne, at man i stedet sætter en stopper for de unges kriminelle karriere?

»Jeg tror ikke på regeringens konsekvenspolitik. Selvfølgelig er det vigtigt at sige til de unge, at deres kriminalitet er uacceptabel. Men måden, man vil gøre det på, er forkert. Vi ved meget lidt om, hvorvidt det overhovedet virker at anbringe dem på institutioner. Det vigtige er, at de unge kommer til at indgå i en eller anden form for normal sammenhæng. Det er deres bedste mulighed for at komme ud af kriminaliteten«, siger professor i straffeproces og formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith. Det lange seje træk Det bakkes op af Annika Snare: »I stedet for flere sikrede institutioner skal man forbedre de tilbud, vi har i forvejen. Der findes institutioner, som har specialiseret sig i at behandle de værst belastede. Hvor de får enorm social opbakning. Det ved man virker. Man må satse på hele det kedelige apparat, der ikke viser nytænkning og handlingskraft. Det vi i Danmark kalder det lange seje træk«, siger hun.