Adskillige sikkerhedsforanstaltninger på Glostrup Sygehus kollapsede i timerne efter bilbomben den 17. september, hvor en tidligere rocker blev dræbt. Hospitalets interne telefonsystem gik ned og hindrede i flere minutter livsvigtig kommunikation, fordi hospitalets ansatte kontaktede hinanden med ligegyldig snak om eksplosionen, skriver Dagens Medicin. Desuden stillede mange ansatte spørgsmålstegn ved, hvem der havde kommandoen i nødsituationen, ligesom der herskede udbredt tvivl om, hvem der måtte udlevere navnene på de tilstedeværende på hospitalets skadestue til politiet, hvilket forsinkede politiets efterforskningsarbejde betydeligt. »Vi må konstatere, at væsentlige dele af den interne kommunikation og overordnede ledelse af de akutte modtagelser ikke fungerede godt nok. Politiet, redningsmandskabet og AMK-enheden (ledelsen af hospitalet i akutte krisesituationer, red.) fungerede efter planen. Men det er bare ikke godt nok, hvis resten af organisationen ikke kan rette ind efter nødplanerne«, siger Ole Faber, der er sundhedsfaglig vicedirektør i Københavns Amt. Tvivl om kommandoveje Efter bombesprængningen gik der op til 25 minutter, før hospitalets næsten 3.000 ansatte kunne modtage den gruppemail, der skal sendes i tilfælde af nødsituationer. Årsagen var belastningen af telefonnettet, der også pressede kommunikationslinjerne mellem sygehusene i Københavns Amt. Dermed var de ansatte også i tvivl, da alle beslutninger i nødsituationen skulle omdirigeres via den særlige akutleder - den såkaldte AMK-leder, der overtager ledelsen af hospitalet i krisesituationer. Flere ansatte satte spørgsmålstegn ved AMK-lederens kompetence, hvilket var en klar fejl: »Når beredskabsplaner træder i kraft, skal folk lære, at de normale kommandoveje er afkoblet. I krisesituationer overtager AMK kommandoen og styrer visitationen af akutte patienter«, siger Ole Faber. Ole Faber vil nu sikre, at de øvrige sygehuses nødplaner gennemgås, så man i en lignende situation vil kunne forhindre misforståelser og fejltagelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























