Biskopper ønsker løsere bånd til staten

Et flertal af Danmarks ti biskopper ønsker, at den danske folkekirke får et løsere forhold til staten og større selvbestemmelse på egne forhold, fremgår det af en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt bisperne. Dermed er der et nyt flertal blandt biskopperne for at holde større afstand til staten. Analyseinstituttet Vilstrup spurgte for få uger siden et udsnit af befolkningen om stat og kirke skal skilles. 58 pct. sagde nej, mens 27 pct. svarede ja. Nej tak til skilsmisse Politiken har stillet det samme spørgsmål til landets ti biskopper. Alle bisper svarer nej til en radikal skilsmisse, men 7 ud af 10 udbygger på forskellig vis deres svar med et krav om, at båndet løsnes mellem stat og kirke. Det gælder biskopperne i København, Viborg, Århus, Aalborg, Haderslev, Fyn og Lolland-Falster. Biskoppen på Fyn, Kresten Drejergaard, synes for eksempel, at spørgsmålet er forkert stillet. »Det er ikke et enten-eller«, siger han. »Jeg mener ikke, at stat og kirke skal skilles, men jeg mener heller ikke den nuværende form skal bevares«. Drejergaard er den seneste af biskopperne til at tilslutte sig den holdning, at folkekirken skal have sin egen forfatning som lovet i grundlovens paragraf 66. Forfatning efter 154 år Paragraf 66 kaldes også løfteparagraffen, fordi grundlovens fædre allerede i 1849 lovede folkekirken en vis selvbestemmelse. Det har den bare aldrig fået, og nu, 154 år og adskillige grundlove senere, må det være på tide at opfylde paragraffen, siger et flertal af biskopper. »Det er et anliggende for Folketinget at vedtage en kirkeforfatning, som giver folkekirken udvidet selvstyre uden at adskille kirke og stat. Sker det, har vi heller ikke påtrængende brug for en kirkeminister«, mener biskoppen over Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas, der således ikke lægger skjul på, at Tove Fergos aktive stil har bidraget til den aktuelle debat om at løsne båndene mellem kirke og stat. Ministeren er imod at ændre på det nuværende forhold mellem kirke og stat, fordi ingen bør kunne tale på folkekirkens vegne, siger hun. Lokalt demokrati Men i nogle stifter har biskopperne allerede taget de første skridt til at droppe dette gamle og før så urørlige dogme. Både i Viborg og Aalborg har biskopperne dannet rådgivende stiftsråd bestående af både præster og lægfolk med det formål at demokratisere folkekirken. Også i Københavns Stift er planerne om et rådgivende stiftsråd fremskredne. Mange teologer spår, at når man først begynder at danne stiftsråd, der kan udtale sig om kirkelige forhold, så kommer der skred i folkekirken, og det vil uvægerligt føre til et nationalt kirkeråd, en såkaldt synode. Det er Københavns biskop, Erik Norman Svendsen enig i, og han hilser i givet fald den udvikling velkommen. »Jeg går i høj grad ind for, at vi får både folkevalgte stiftsråd og et nationalt kirkeråd, som kan give kirken en stemme. Dog kun hvad angår folkekirkens egne anliggender«, understreger han. Biskoppen erkender, at det er der endnu ikke flertal for hverken i befolkningen eller i Folketinget. »Men så må vi jo etablere os med de demokratiske muligheder, vi nu én gang har, og det er foreløbig de rådgivende stiftsråd«, siger han.