Allerede på folketingsårets første dag kastede statsminister Anders Fogh Rasmussen sig ud i en hård konflikt med regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Statsministeren vil ikke fortælle, hvad der kommer til at ske i tilfælde af et nej til den kommende EU-folkeafstemning. I stedet opfordrer han nej-partierne til at komme med deres bud på, hvad Danmark skal gøre, hvis vælgerne forkaster EU's nye forfatningstraktat. »Hvis vi opridser konsekvenserne af et nej, risikerer vi, at det bliver tolket som skræmmekampagne«, siger statsministeren. »Den situation vil jeg ikke bringe mig selv i. Derfor må det rigtige være, at nejsiden selv klart formulerer, hvad de ser som perspektivet i et nej«, siger Anders Fogh Rasmussen. En kold skulder Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, giver statsministeren en kold skulder. Hun afviser kategorisk at komme med en plan for nej-scenariet, og beskylder ham for at splitte danskerne. »Statsministeren er så sandelig forpligtet til at lægge en plan for, hvad der skal ske, hvis det bliver et nej. Han slipper ansvaret. Man kan ikke bare undskylde sig med at sige, at nejsigerne må finde ud af det«, siger Pia Kjærsgaard. Umiddelbart efter statsministerens åbningstale opstod der en del forvirring om, hvorvidt danskerne både skal stemme om traktaten og EU-forbeholdene til næste år. Oppositionen tolkede talen, som om regeringen allerede havde lagt sig fast, men det afviste Anders Fogh Rasmussen: »Det kan ske på samme dag, men det kan også ske på to forskellige dage«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























