Skoleverdenen siger nej til test af paratviden

Nej, nej og atter nej. Det er den korte version af skole- og fagfolks reaktioner på Det Konservative Folkepartis forslag om at indføre ens nationale test af børns paratviden i folkeskolen fra 2. klasse. Forsalg vil indsnævre undervisningen »Hvis målet er at lave en bedre folkeskole, er det i hvert fald ikke den rigtige vej at gå. Al erfaring viser, at både elever og lærere vil fokusere på testene, og det vil uundgåeligt indsnævre undervisningen. Der er ingen grund til, at vi begår samme dumhed som i England, hvor man har været igennem et testhysteri og nu går den modsatte vej«, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Den konservative uddannelsesordfører, Helle Sjelle, foreslår, at elevers paratviden testes via en multiple choice-test i slutningen af de skoleår, hvor der - som følge af den nye folkeskolelov - er fastsat nogle bindende mål for, hvad eleverne skal kunne i udvalgte fag. Skal vide hvor Nakskov ligger »Alle er enige om, at det er forfærdeligt, at eleverne ikke ved, hvor Nakskov ligger. Vi er nødt til at finde ud af, hvad vores børn kan og ikke kan, og gå systematisk til værks, for det nytter ikke noget, at vi først opdager problemerne i 9. klasse«, siger Helle Sjelle (K). Forslaget falder fint i tråd med det nye regeringsgrundlag, hvor der blandt andet står, at undervisningen i folkeskolen skal evalueres regelmæssigt »allerede i folkeskolens yngste årgange«. Alligevel er begejstringen hos undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til at overse. »Forslaget er ikke en del af aftalen om folkeskolen, og jeg løber ikke fra den aftale. Men der kommer flere test og evalueringer i folkeskolen, da jeg ønsker en målrettet og ensartet evaluering af undervisningen«, siger Ulla Tørnæs (V), som vil præsentere et oplæg på området, inden året er omme. Minder om Østeuropa Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet kalder det for et åndssvagt udspil, som vækker minder om det gamle Østeuropa. »Forslaget falder meget dårligt i tråd med den danske undervisningstradition. Vi risikerer, at folkeskolen bliver en meget test- og prøveorienteret skole, hvor lærerne bare tæsker paratviden ind, som vi gjorde det i min skoletid i starten af 1960'erne«, siger Niels Egelund. Han er varm fortaler for, at skolerne evaluerer deres undervisning og den enkelte elevs udvikling, fagligt som personligt, men det skal ske løbende og internt på skolen og ikke på nationalt plan, hvor »vi alle kan more os med at sammenligne karakterer og testresultater«. KL lægger afstand Også Kommunernes Landsforening lægger afstand til forslaget: »Det er fint med øget fokus på elevernes faglige kunnen, men vi vil ikke anbefale, at man importerer det engelske eller amerikanske skolesystem«, siger Bjørn Dahl (V), formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg. Forældreorganisationen Skole og Samfund siger også klart fra og advarer - under henvisning til Politikens nylige afdækning af store huller i gymnasieelevers geografiske kunnen - politikerne mod at »lade sig styre af de huller i elevers paratviden, som journalister tilfældigvis får øje på og blæser op«. Elevorganisationen Danske Skoleelever er anderledes kontant over for de konservative: »Den præstation får en meget enkel bedømmelse af eleverne: Dumpet!«.