Danskerne: Forny folkekirken

Folkekirken er ude af trit med tiden og bygger på forældede principper. Det mener halvdelen af den danske befolkning, viser en undersøgelse, som Vilstrup har lavet for Politiken. Kun 27 procent synes ikke, der er noget i vejen med folkekirken, mens 19 pct. slet ikke har en holdning til spørgsmålet. Jo højere uddannelse jo større skepsis Der er ingen væsentlig forskel på hverken køn, alder eller bopæl, når halvdelen af danskerne er enige eller overvejende enige i, at folkekirken er utidssvarende. Dog vokser utilfredsheden proportionalt med uddannelsen. Blandt de højest uddannede findes også den største skepsis over for folkekirkens praksis. Politiken bragte sidste søndag første del af samme Vilstrupundersøgelse, der viste, at danskerne finder folkekirken vigtig (73 pct.) og foretrækker at bevare de nuværende tætte bånd mellem kirke og stat (58 pct.), en ordning, der er temmelig unik i Europa. For gammeldags Men selv om den danske befolkning er glade for folkekirkens eksistens, synes de altså, at den er for gammeldags og at principperne for dens virke er forældede. Er det præsternes uddannelse, der er ude af trit med tiden? »Det kan der være noget om«, erkender rektor for pastoralseminaret, Mogens Lindhardt. »Vi arbejder meget med, at folk kan forstå os, men vi - og kirken i øvrigt - ved for lidt om, hvordan folk tænker, og derfor er det sandsynligt, at vi ikke gør det godt nok«. Lindhardt påpeger, at hovedparten af befolkningen bor i sogne, der er så store, at folk ikke får et nært forhold til kirken og præsterne. »I de sogne er det ikke nok med samtaler og gudstjeneste, som præsterne er uddannet til. Der skal gøres mere for at komme i dialog med beboerne. Den praksis, vi er opdraget til er med andre ord for snæver, og derfor kommer der en kløft mellem kirke og folk«, siger han. Fergo er ikke overrasket Kirkeminister Tove Fergo er ikke overrasket over, at så mange finder kirken utidssvarende, siger hun, for det var også den besked, hun fik, da hun kaldte til borgerhøring om folkekirken i Kerteminde i sidste måned. »Man vil gerne have en kirke, når man har brug for den, men folk beder kirken tale, så de kan forstå budskabet, og det hele behøver ikke altid at være så alvorligt«, mener Tove Fergo, der selv mindes en 'vild' gudstjeneste i London, hvor kirkehvælvingerne var malet lilla, et band gav den hele armen, og den glade menighed deltog i gudstjenesten med liv og sjæl. »Jeg gik opløftet ud og følte, at jeg havde fået noget med mig, og jeg tror, det er sådan noget, folk tænker på, når de forlanger fornyelse. Noget nutidigt og i smukke rammer«.