60.000 uskyldige i politiregister

I et lille mørkt rum i Vanløse langs den ene væg opbevarer Rigspolitiet hundredtusindvis af blanketter, hvor mordere, voldsmænd, røvere og tyveknægte har sat et aftryk af alle ti fingre med sort tryksværte. Hvert eneste af disse aftryk kan afsløre forbryderne, hvis de nogensinde skulle finde på at lave numre igen. På væggen over for i nogle lidt mindre skuffer ligger der blanketter med fingeraftryk fra næsten 60.000 mennesker, der har haft tomlen på sværtepuden, alene af den grund at de har søgt om asyl, og ikke fordi de har været mistænkt for noget kriminelt. Kunne ligge sammen med forbrydernes aftryk Men asylsøgernes blanketter kunne lige så godt ligge i de samme skuffer som forbrydernes fingeraftryk. Politiet bruger asylsøgeres fingeraftryk på lige fod med fingeraftryk fra kriminelle i efterforskningen af kriminalsager. Fingeraftryk fra kriminelle og asylsøgere er skannet ind i to forskellige computerdatabaser. Politiet kan få computeren til at sammenligne fingeraftryk fra et gerningssted med aftrykkene i de to databaser. Tidligere skulle en dommer godkende, at asylsøgernes aftryk blev brugt til efterforskning af straffesager. Men i dag er det lederen af efterforskningen - altså politiet selv - der beslutter, hvornår man vil tjekke i asyldatabasen. Reglerne blev ændret med udlændingeloven, som Folketinget vedtog sidste år. Et glimrende eksempel I den aktuelle debat, om et dna-register over alle danskere, er det blevet fremhævet som et stort problem, at oplysningerne i ét register kan anvendes i en helt anden sammenhæng, hvis Folketinget ændrer loven. »Asylsøgerne er et glimrende eksempel på det skred, der kan ske med registrering af sådanne personfølsomme oplysninger«, siger professor i retsinformatik Peter Blume, der finder sagen uhyre problematisk. »Det er i strid med de grundlæggende principper for beskyttelse af personlige oplysninger, når man sådan anvender oplysninger fra et register, der er indhentet til ét formål, i en helt anden sammenhæng. Men der er ikke noget egentligt demokratisk problem. For det er jo et demokratisk valgt folketing, der har ændret retningslinjerne for, hvad registret må bruges til«, siger han. Problem for retssikkerheden Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder deler hans skepsis: »Det er et problem for borgernes retssikkerhed, når man kan ende i et efterforskningsregister uden at have begået en forbrydelse. Og det er muligvis i strid med menneskerettighederne. Det er i sidste ende noget, Menneskerettighedsdomstolen må afgøre. Men det kræver, at nogen rejser en konkret sag«, siger hun.