Selv om Danmark bliver stadig mere multireligiøs, ønsker et flertal af danskere at bevare de helt særlige bånd mellem den danske folkekirke og staten. De ønsker også en kirkeminister, men er ellers generelt skeptiske over for politisk indflydelse på kirken, viser en analyse, Vilstrup har lavet for Politiken. Danskerne vil kort sagt ikke pille ved folkekirkens struktur, selv om stadig flere biskopper, teologer og aktive kirkefolk taler for at løsne det tætte forhold mellem stat og kirke, der ses som gammeldags og ikke mindst problematisk i forhold til landets øvrige religioner. Især kvinderne vil have kirken som den er Vilstrup fastslår også, at det især er kvinderne, der ønsker den danske folkekirke bevaret nøjagtig som den er. 65 pct. af dem afviser en skilsmisse mellem stat og kirke, mens det kun er halvdelen af mændene, som har stærke følelser for den nuværende ordning. Alle finder det vigtigt, at vi har folkekirke. »Det var da en dejlig meningsmåling«, siger kirkeminister Tove Fergo, der selv af hele sit hjerte går ind for den nuværende struktur. »Men den forbavser mig ikke«, siger hun. »Faktisk bekræfter den kun det billede, jeg selv har af danskernes forhold til folkekirken«. Ikke overraskende glæder Tove Fergo sig også over, at flertallet vil bevare kirkeministerposten. »Det er jeg bestemt ikke vant til at høre«, ler hun. Det er dog under halvdelen af alle danskere, der interesserer sig for diskussionen om stat og kirke. Kun 41 pct. siger, at de er meget eller overvejende interesseret i folkekirken, og jo højere uddannelse, desto mere kritiske over for den nuværende struktur bliver de. Af de højest uddannede er det hele 58 pct. der går ind for at skille stat og kirke. Ingen folkelig debat Lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, mener, at undersøgelsens resultat afspejler, at vi endnu ikke har haft en folkelig debat om kirke og stat, selv om den bliver stadig mere påtrængende i det kirkelige landskab. »De saglige grunde til at skille kirke og stat er endnu ikke kommunikeret ud til befolkningen, for debatten er først lige kommet i gang«, siger han. »For få år siden kunne man overhovedet ikke tale om det her uden at blive buhet ud«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























