Sidst i 90'erne flytter en mand sammen med en kvinde i et parcelhus syd for København. Ikke fordi han er forelsket i kvinden, men fordi manden er seksuelt tiltrukket af hendes datter på ti år. Moderen opdager efter en tid, at hendes kæreste misbruger datteren og fortæller om det til en veninde, der ikke holder tæt. Kort efter bliver manden varetægtsfængslet. Folk i kvarteret hænger løbesedler op, hvor manden bliver udstillet og på fordøren til huset hænger en kort, men kontant hilsen til den pædofile: 'Du skal dø'. Manden blev senere dømt for seksuelt overgreb mod den tiårige pige. Sagen er langtfra enestående. Hvert år sker det, at forældre eller andre skubber retssystemet til side, tager loven i egen hånd og hæver den over pædofile. Også selv om han bliver sigtet og dømt for seksuelt misbrug af børn, som det var tilfældet i ovennævnte sag. En af de ledende politifolk fra sagen i Glostrup, kriminalinspektør ved Glostrup Politi, Sten Skovgård, advarer mod selvtægt fordi det kan få konsekvenser for det barn, der blev udsat for overgrebet: »I sagen med den tiårige pige var den eneste konsekvens, at fokus blev rettet mod pigen og hendes mor. Det er ikke befolkningens opgave at straffe nogen, der har gjort noget forkert. Det er samfundets«, siger Sten Skovgård. Faktisk kan borgere, der uberettiget hænger andre ud, så de falder i agtelse hos andre, få op til fire måneders fængsel. Sagerne i politiets arkiver spænder fra trusler og hærværk mod pædofile til ildspåsættelse og grov vold. I et tilfælde angreb tre personer en mand, der var mistænkt for at have begået overgreb på børn, bankede ham og stoppede en legetøjsbil op i endetarmen på ham. To mænd fik senere fængselsstraffe for overfaldet på den mistænkte, som aldrig blev dømt for sex-overgreb. I fængslerne ligger de dømte sexforbrydere allernederst i hierarkiet og det sker jævnligt, at de lader sig frivilligt isolere for at undslippe medfangers overfald. Ifølge kriminolog Beth Grothe Nielsen, er sexforbrydere særligt udsatte, fordi de repræsenterer noget, nogle forsøger at undertrykke i sig selv: »Nogle af dem, der råber højest er måske bange for nogle tendenser i sig selv. Ved at råbe op og banke andre, modarbejder de deres egen lyst. Det er slemt at være bange for sig selv«, siger hun. Frygt for krænkelser Hver uge ringer forældre til Red Barnet for at drøfte en mistanke. De er oprørte og ængstelige over, at deres barn kan have været udsat for en seksuel krænkelse. Organisationen har især fået henvendelser fra forældre, der nægter at udlevere et barn til samkvem, fordi de mistænker den anden part for overgreb. De overvejer at flytte til udlandet eller gå under jorden for at få myndighederne i tale: »Folk koger især over, når de føler, at de samfundsmæssige institutioner ikke reagerer hensigtsmæssigt i forhold til en mistanke«, siger projektkoordinator i Red Barnet, psykolog Kuno Sørensen. Han mener, at myndighederne ikke er gode nok til at handle og komme til bunds i sagen, når der er mistanke om misbrug af børn. Og det skaber magtesløshed hos borgerne. »Socialforvaltninger skal være bedre til at prioritere børnesager. Den bedste løsning er, at politi, socialforvaltningen og statsamtet arbejder sammen om en sag. Men der skal flere ressourcer til for at forbedre området«, siger Kuno Sørensen. Kriminolog Beth Grothe Nielsen, mener der er brug for en kulturændring, der kan være til gavn for både børn og gerningsmænd: »Den enorme foragt og truslerne fra samfundet om formel og uformel straf er med til at gøre det endnu sværere at komme ud af busken. Derfor er det også svært at komme i gang med et terapeutisk forløb. Motivationen er afgørende for, om en behandling lykkes«, siger Beth Grothe Nielsen. Foragt en barriere I fængslet Herstedvester findes en afdeling, der skal motivere dømte sexforbrydere til behandling. Psykolog ved Herstedvester, Tommy Lillebæk siger, at en af de største barrierer for succesfuld behandling, er omgivelsernes foragt mod sexkriminelle: »Det er noget, vi er opmærksomme på er et problem. Behandlingen går ud på at sætte vedkommende i gang med at reflektere over sig selv. Hvis man mellem samtalerne skal gå rundt med en dækhistorie om sig selv, kan det give motivationen for behandling nogle meget trange kår«, siger han. I 1996 indførte Clintonregeringen den såkaldte Megan's Law, der påbyder alle stater at føre et register over dømte sexkriminelle med navn og adresse, som er fuldt tilgængelig for offentligheden. Alle amerikanere kan klikke sig ind på nettet og se, hvem i kvarteret han skal holde sine børn væk fra. Loven er opkaldt efter en syvårig pige. Hun blev voldtaget og dræbt af sin nabo, som havde flere domme for pædofile overgreb, uden at nabofamilien var klar over det.