Forbrydere fældes af dna som aldrig før

I løbet af de seneste fem år er antallet af straffesager, hvor politiet i Danmark har anvendt dna-analyser i jagten på fældende beviser, næsten seksdoblet. Registret er vokset Samtidig er Rigspolitiets centrale dna-register svulmet voldsomt, så det nu omfatter dna-spor fra 3700 sager samt dna-profiler på cirka 2000 personer, hvilket er en fordobling på blot et år. Det skriver Nordjyske Stiftstidende lørdag. »I år til dato er vi oppe på at have brugt dna-analyser i omkring 3.000 straffesager, hvilket svarer til hele sidste år, og inden årets udgang forventer vi at have rundet 4000 sager«, fastslår lederen af Rigspolitiets dna-sektion, vicekriminalinspektør Hans-Henrik Andersen. Politiets brug af dna-analyser i jagten på forbrydere er kommet ekstra meget i fokus udner opklaringen af drabet på den svenske indenrigsminister Anna Lindh i et stormagasin i Stockholm. Her kan politiet formentlig forbinde den 24-årige mistænkte mand med drabet ved hjælp af dna fra en kasket, som kan skal have smidt fra sig efter drabet. Og i løbet af to dage får efterforskerne det endelige svar på, om dna fra den kniv, som Anna Lindh blev stukket ned med, også indeholder dna fra den varetægtsfængslede 24-årige, oplyser svensk TV4. Et stærkt bevis Vicekriminalinspektør Hans-Henrik Andersen vurderer, at den stærkt stigende brug af dna-analyser skyldes, at politifolkene i landets politikredse for alvor har fået øjnene op for, hvor stærkt og effektivt et bevis dna-analyser ofte er. Bruges også i mindre alvorlige sager Udviklingen skyldes uden tvivl også, at politiet i dag bruger dna-våbnet i langt flere typer sager. Hvor det tidligere hovedsageligt blev brugt i forbindelse med alvorlige forbrydelser som drab og grove seksuelle overgreb, er det i dag også ret almindeligt at få lavet dna-analyser i forbindelse med røverier, rambuk-kup og sågar almindelige indbrud i villaer og virksomheder. »I princippet er der ingen nedre grænse for, hvornår politiet kan sikre sig dna-spor. Selv i en sag om cykeltyveri, kan man gøre det, selv om det nok næppe vil ske i praksis«, forklarer Hans-Henrik Andersen.