Gymnasieelever kender ikke Danmarks tre største byer

Ved kommende studenter, hvor i landet Nakskov ligger? Det og 47 andre spørgsmål, der knytter sig til paratviden i geografi, har 147 3.g-elever fra syv gymnasieklasser i syv forskellige amter besvaret uden forberedelsestid. En undersøgelse, som Politiken har foretaget, viser store huller i den geografiske viden. Eksempelvis døjer eleverne med at nævne verdensdele, hovedstæder og med at orientere sig i forhold til verdenshjørnerne. 46 procent ved ikke hvor Nakskov ligger En del af opgaven spørger, hvor Nakskov ligger i Danmark. Eleverne fik hjælp og kunne sætte kryds ud for enten nordlige del af Jylland, sydlige del af Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm eller Lolland-Falster. 46 procent svarede forkert. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, Jørn Lund, har begge vurderet spørgsmålenes sværhedsgrad. Begge mente, at ingen elever burde have mere end fem fejl. Hver femte elev har mindre end fem fejl Men kun hver femte elev matchede det succeskriterium. »Det her er et klart udtryk for, at den almene geografiske viden er for lav. Og det er jeg ked af, for man bør kunne svare på de her banale spørgsmål«, siger Ulla Tørnæs. Hun har svært ved at se, hvordan man kan navigere i et moderne samfund uden fundamental geografisk viden. Paratviden betyder ikke elev studieegnet Kontorchef på Aarhus Universitet, Eva Teilmann, finder dog ikke den geografiske paratviden relevant, når det gælder spørgsmålet om at være studieegnet til universitetet. »En person, der har svaret forkert på alle spørgsmål i den her test, kan være mere studieegnet end en person, der har alle rigtige. Hvis man skal være egnet til et universitetsstudium, skal man ikke kende svarene - man skal synes, det er spændende at finde dem, og vide, hvordan man finder dem«, siger Eva Teilmann. Viden er godt Hun bliver modsagt af Jørn Lund, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi. »Man kan da ikke i fuldt alvor mene, at en ubeskrevet tavle er bedre end en, der rummer visse informationer. Netop fordi eleverne har en viden om verden, så er de motiveret for at udforske den nærmere på et universitet. Det med, at man bare skal vide, hvor man skal slå op, det dutter ikke. Hvis man ikke ved noget, så skal man slå alting op, og så kan man ikke koncentrere sig om at blive klogere på det nye«, lyder det fra Jørn Lund. Geografi er nedprioriteret Årsagen til, at det halter med geografien i gymnasiet, kan ligge i folkeskolens geografiundervisning. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra november 2002 påviste, at fag, som man ikke skal til prøve i, bliver forsømt. Deriblandt geografi. »Vi var dybt chokerede over, hvor ringe det stod til med ikkekaraktergivende fag. De bliver nedprioriteret af både elever, forældre, lærere og skoleledere, fordi man ikke har eksamen og karakterer i dem. Ofte blev lærere uden uddannelse i de fag sat til at undervise i dem«, siger formand for evalueringsgruppen, Ib Hansen.