Geografi syltet i folkeskolen

Lav prestige, lav prioritering og lav status. Det er de vilkår, faget geografi lever under i folkeskolen, hvilket er årsag til, at eleverne senere i livet - for eksempel i gymnasiet - mangler paratviden. Sådan lyder meldingen fra undervisningsministeren, fagkonsulenter og geografilærere på baggrund af Politikens test af 3. g'eres paratviden i geografi. Få lærere har linjefag »Faget er i den grad nedprioriteret i folkeskolen«, siger Bjørn Laigaard, der i dag er geografilærer på Århus Seminarium. Fra 1993-1999 var han ansat af Undervisningsministeriet som folkeskolens fagkonsulent i geografi. I 1998 var han medforfatter til 'Geo-spørg '98', der belyste de vilkår, faget har i folkeskolen. »Her viste det sig, at to ud af tre, der underviser i geografi, ikke har faget som linjefag. De har altså ikke en uddannelse til at undervise i det. Undersøgelsen viste også, at der stort set ikke er nogen lærere, der kommer på efteruddannelse i faget«, fortæller Bjørn Laigaard, som alligevel er rystet over testresultaterne. »Jeg sidder her og tvinger mig selv til at tænke på, at det er 3. g'ere. Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er jo for eksempel ikke en dag, hvor du ikke hører om Bagdad, så derfor begriber jeg ikke, at der er så mange, der ikke kender navnet på Iraks hovedstad«, siger han med henvisning til, at hver fjerde af de 147 3. g'ere ikke har svaret rigtigt på et spørgsmål om Iraks hovedstad. Endnu et hak nedad 3. g-eleverne i dag kommer fra en tid i folkeskolen, hvor de i 7. og 8. klasse havde to timer i hvert af de gamle orienteringsfag historie, biologi og geografi. Ingen af fagene var prøvefag. Med den ny folkeskolelov, der trådte i kraft 1. august og skal være praksis på alle skoler senest i 2005, har geografi fået endnu et tryk nedad på prioriteringslisten. Den ny skolelov medfører nemlig, at eleverne nu får historie og biologi i 9. klasse - samtidig med at de to fag bliver prøvefag. Derimod får eleverne ikke flere geografitimer på skemaet, og det er nu blevet det eneste af de gamle orienteringsfag, der ikke er et prøvefag. Ligner en syltning af faget Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) erkender, at den prioritering af fagene ligner en syltning af geografi. »Faget har ikke en optimal status i folkeskoleloven. Prøvefag har langt højere status blandt elever, lærere og skoleledere end fag, som ikke er prøvefag. Det er jo sådan set logisk«, siger hun og henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra november sidste år. Den påviste, at de fag, som ikke er prøvefag, bliver forsømt. Efter arbejdet med rapporten var formanden for evalueringsgruppen, Ib Hansen, målløs. Nederst på ranglisten »Vi var dybt chokerede over, hvor ringe det stod til med de ikkekaraktergivende fag. De bliver nedprioriteret af både elever, forældre, lærere og skoleledere, fordi man ikke har eksamen og karakterer i dem. Ofte var det lærere uden linjefag, der underviste i disse fag«, fortæller Ib Hansen, der også er skoledirektør i Kolding Kommune«. Siden er biologi og historie blevet opprioriteret, og det har givet geografi endnu større problemer med at blive taget alvorligt. Folkeskolens geografilærere mærker klart, at deres fag nu ligger nederst på ranglisten. »Det er ganske få lærere, der egentlig ønsker at undervise i faget nu, for eleverne er ikke engagerede«, fortæller formanden for Geografforbundet, Henrik Nørregård. Gennem folkeskolen uden en geografitime Han oplever, at hvis en dansklærer både har en klasse i dansk og geografi, så kommer klassen ofte til at mangle geografitimer, fordi lærere og elever prioriterer dansk, der er prøvefag. »På den måde er der risiko for, at man simpelthen sylter faget så meget, at eleverne kan komme igennem deres folkeskoleforløb uden at have haft én geografitime«, mener han.