Fogh: Et nej lig med udmeldelse af EU

Hvis danskerne stemmer nej til den nye EU-forfatning, betyder det formentlig et farvel til EU, vurderer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Dermed deler han analyse med Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, der på partiets årsmøde i weekenden krævede klar besked om, hvad der sker i tilfælde af et nej. »Det er måske meget velgørende, at Dansk Folkeparti som et nej-parti siger det så klart. For jeg har svært ved at tro, at der er mange i befolkningen, som ønsker Danmark ud af EU«, sagde statsministeren under et debatmøde i Århus. Nej-fløj undrer sig Men han har - lige som Pia Kjærsgaard - svært ved at se, hvordan Danmark skulle finde på nye undtagelser, hvis det bliver et nej. Derfor er det »en realistisk vurdering«, at et nej betyder dansk udmeldelse af unionen. »Vi har i forvejen så mange undtagelser, at hvis vi skal have endnu flere, så ligner det simpelt hen, at vi er sat uden for samarbejdet«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Meldingen bliver modtaget med undren på den anden side af nej-fløjen. JuniBevægelsen kalder det for ren »skræmmetaktik«. »Danmark er medlem af EU, og derfor er vi forpligtede til at samarbejde med de andre medlemslande. Det kan Fogh Rasmussen ikke bare lave om på ved egenhændigt at melde os ud«, hedder det i en udtalelser fra bevægelsen talspersoner Hanne Dahl og Trine Pertou Mach. »Folkeafstemningen handler ikke om, hvorvidt vi skal være med i EU. Vælgerne skal tage stilling til, om de mener, at den kommende EU-forfatning er god nok, og om de vil afskrive den danske grundlov til fordel for en EU-forfatning«, lyder det fra JuniBevægelsen. Ingen regler for udmelding I dag er der ikke fastsat regler for, hvad der sker, hvis et land ønsker at udtræde af EU. Det tætteste, man har været på situationen var, da Grønland trådte ud i 1980, selv om øen fortsat er en del af det danske rigsfællesskab. Nu findes der en økonomisk aftale mellem EU og Grønland som bliver fornyet med jævne mellemrum. Den nye EU-forfatningen indeholder som noget nyt en klart formuleret politik for lande, der gerne vil meldes ud, men den vil i sagens natur ikke være trådt i kraft, hvis danskerne stemmer nej. Danmark kan ikke tvinges ud Forfatningen skal godkendes - ratificeres - af samtlige EU-landes parlamenter, før den kan træde i kraft. Det skal ske seneste to år efter underskrivelsen, som formentlig vil finde sted i maj 2004. Dermed er der formelt ingen, der kan tvinge Danmark til at træde ud i tilfælde af et nej. Men hvis et meget stort flertal af de øvrige EU-lande ratificerer traktaten, vil de lægge pres på Danmark for at finde en løsning, der ikke tvinger dem til at genåbne de vanskelige forhandlinger om forfatningen.