Udlændingeaftale i ny modvind

Institut for Menneskerettigheder kritiserer regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets aftale om en stramning af udlændingelovgivningen. Kritisk brev til Haarder Stramningerne kan samlet være diskriminerende og dermed i strid med internationale konventioner, selv om enkeltstående krav kan virke rimelige, skriver instituttet i et brev til integrationsminister Bertel Haarder (V). »En dansk statsborgers etnicitet kan således blive afgørende for vedkommendes retsstilling, og dette kan rejse problemer i forhold til forbuddet mod racediskrimination«, står der i brevet fra instituttets direktør Morten Kjærum, der hermed efter længere tids fravær er tilbage i den offentlige debat med kritik af regeringen. Instituttets kritik er også rettet mod, at man ikke længere må ægtefællesammenføre nærtbeslægtede. Der står i brevet, at »sådanne ægteskaber er tilladte efter dansk ret, og det siger sig selv, at en sådan regel næsten udelukkende vil ramme personer med nære familiemæssige bånd til udlandet, altså personer, som ikke er etnisk danske«. Reelle rettigheder Eva Ersbøll, der er jurist på instituttet, tror ikke nødvendigvis, at en sag om ret til familieliv vil falde heldigt ud for Danmark, medmindre der direkte tages højde for det i lovteksten. »Et mere generelt problem er, at enhver statsborger har ret til at være i sit land. Men spørgsmålet er, om det er en reel rettighed, hvis man ikke må være der med sin familie. Det kan ikke udelukkes, at en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan falde negativt ud for Danmarks vedkommende. Hensyn til integration og beskyttelse mod tvangsægteskaber er saglige hensyn. Problemet er, hvis man rammer en bestemt etnisk gruppe, uanset om de har noget med tvangsægteskaber at gøre eller ikke.« Forbudt at forskelsbehandle Eva Ersbøll henviser til, at der gælder et princip om, at man ikke må forskelsbehandle statsborgere. I den europæiske konvention om statsborgerskab fra 1997 i artikel 5 stk. 2 står der, at enhver stat skal følge princippet om ikke at forskelsbehandle sine statsborgere, uanset om de har erhvervet indfødsret ved fødslen eller efterfølgende ved naturalisering. Men kritikken af aftalen preller af på regeringen. Integrationsminister Bertel Haarder (V) er sikker på, at de nye regler overholder de internationale konventioner: »Jeg er glad for, at Morten Kjærum ikke ser andre problemer end dem, han nævner i brevet, for de er ikkeeksisterende. Vi har hele vejen igennem haft fokus på netop spørgsmålet om eventuel diskrimination, og mine jurister har forsikret mig, at alt er i orden på det punkt«. Ministerens problem Til Morten Kjærums betænkelighed ved, at danskere af anden etnisk baggrund 'rammes uforholdsmæssigt hårdt' siger Bertel Haarder, at »vi har jo lempet og ikke strammet tilknytningskravene«. Heller ikke forligspartneren Socialdemokratiet mener, at der vil komme problematiske sager som følge af aftalen. »Jeg har ingen grund til at tro, at Bertel Haarder har påduttet os noget, der strider mod konventionerne«, siger S-udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard. »Men hvis det, som Institut for Menneskerettigheder antyder, er tilfældet, har ministeren et problem. Så må vi se på aftalen igen«. Ifølge Anne-Marie Meldgaard blev Justitsministeriet flere gange i forhandlingsforløbet bedt om udtalelser. »Jeg ville ikke have sagt ja, hvis jeg havde haft mistanke om, at et eller flere punkter i aftalen er diskriminerende. Det var noget, vi brugte meget tid på«, siger Anne-Marie Meldgaard. Integrationsminister Bertel Haarder henviser også til, at der lige nu i Østre Landsret behandles en sag mod regeringens tilknytningsregler. »Når dommen er faldet, er vi meget klogere«, konstaterer han.