Unge i andre lande har også svært ved geografi

Ikke kun danske skoleelever har rod i geografien. En undersøgelse fra National Geographic i november sidste år viser, at det står slemt til i ni lande verden over. Kun tre ud af ti elever i alderen 18 til 24 år kan placere verdens største hav, Stillehavet, på et kort og i gennemsnit vidste under en fjerdedel, hvor Israel er - heraf 14 procent af amerikanerne, mens 17 procent af de amerikanske elever kunne udpege Afghanistan på et tidspunkt, hvor krigen i Afghanistan knap var ophørt. Jo mere undervisning jo bedre viden Tyske elever var topscorer med 55 procent rigtige svar på dét spørgsmål, tæt fulgt af Sverige med 40 procent. Til gengæld ved 34 procent af amerikanerne, hvor deres svar på en Robinson-Ø befinder sig. Men jo mere geografiundervisning eleverne har haft, og jo højere uddannelsesniveau des bedre scorer elever fra Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, Japan, England, Canada, USA og Mexico i nævnte rækkefølge. Også flittige brugere af internettet, og elever, der rejser meget og taler mere end et sprog klarer sig bedre. Resultatet overrasker ikke forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet, Tonny Hübbe, der har speciale i geografi. »Når Tyskland ligger godt, skyldes det, at de har geografiundervisning fra 3. klasse til 3.g«, siger Tonny Hübbe: »Samtidig har de mange timer og bruger kun faguddannede lærere, og man kan ikke forestille sig, at eleverne ikke har et stort atlas. Det er ikke sådan et Politiken-atlas, men en moppedreng med tematiske kort, som de får udleveret i 3. klasse«. Vietnam - hvor er det? Forklaringen på, at USA og England klarer sig markant dårligere end Tyskland, Frankrig og Sverige skal ses i lyset af, at geografi ikke vægtes så højt i undervisningen, mener Tonny Hübbe, Danmarks Pædagogiske Universitet. »Da National Geographic under Vietnamkrigen spurgte collegestuderende, hvor Vietnam lå, var det under fem procent, der vidste det, selv om de selv risikerede at ryge derover året efter«, siger Tonni Hübbe. Professor i uddannelsesforskning Palle Rasmussen påpeger, at der samtidigt er store forskelle internt i både de amerikanske og engelske uddannelsessystemer. »Der er store interne kvalitetsforskelle i de to lande. Der er eliteskoler og områder, hvor det står virkelig sløjt til både fagligt og med elevernes sociale baggrunde. De forskelle er meget markante«, siger professor Palle Rasmussen, Aalborg Universitet. At Frankrig, Italien og Tyskland generelt klarer sig bedre, forklarer han med, at de lande traditionelt vægter udenadslære og paratviden højt. »Frankrig har også tradition for centraliseret og topstyret undervisning, og så er det lettere at sikre et ensartet niveau«, siger Palle Sørensen. Sverige undrer Til gengæld undrer det ham, at Sverige er topscorer, da det svenske undervisningssystem minder meget om det danske. En mulig forklaring kan findes i National Geographic-rapporten, som viser, at med få undtagelser klarer unge i Sverige og Tyskland sig bedre, fordi de orienterer sig mere gennem forskellige typer medier - radio, aviser og tv end de amerikanske unge, som fortrinsvis ser tv. Samtidigt har Sverige netop opprioriteret geografiundervisningen, understreger Tonny Hübbe. »Sverige har hele tiden skiftet læseplaner og været nedgraderet, men nu er en moderne form for geografi kommet tilbage«, siger Tonny Hübbe.