Minister erkender brist i indsats mod børnemishandling

Allerede for halvandet år siden lovede socialminister Henriette Kjær (K) på opfordring af Folketingets Socialudvalg at sætte en undersøgelse i gang, som skulle afdække, hvor mange tilfælde af vold mod børn der går tabt hos de sociale myndigheder. Yderligere forpligtede ministeren sig til at kortlægge, hvordan læger og andre medarbejdere i sundhedssektoren faktisk anmelder de tilfælde, hvor de har viden eller mistanke om vold. Minister erkender fejl Den nye viden skulle ifølge ministerens løfte være klar allerede i efteråret 2002, og socialminister Henriette Kjær (K) erkender da også, at hun nok skulle have været mere pågående i sine krav til afdækningen. »Jeg bad i sin tid Sundhedsstyrelsen undersøge, om sundhedspersonalet anmelder i fuldt omfang. Jeg har fået den melding tilbage, at det sker«, siger ministeren. Hvor er så undersøgelsen af socialforvaltningernes håndtering af voldsanmeldelser blevet af?

»Der vil jeg godt erkende en brist. Jeg stillede mig i første omgang tilfreds med undersøgelsen af sundhedspersonalet, og det kan jeg godt se i dag ikke er rigtigt«, siger Henriette Kjær. 'Vi kan sagtens blive bedre' Hun har derfor bedt Socialforskningsinstituttet indlede en undersøgelse. »Det er vores generelle fokus på den negative sociale arv, som har sporet os ind på, at langtfra alle anmeldelser til de sociale myndigheder får den rette behandling. Vi kan ikke forhindre alle ulykker, men vi kan sagtens blive bedre«, siger hun, der blandt andet har blikket rettet mod de forskellige faggruppers manglende evne til at kommunikere på tværs. Tror ikke på anmeldelser bliver ignoreret I kommunerne er det typisk socialrådgiverne, som tager imod anmeldelser af vold mod børn. Næstformand Laila Walther, Dansk Socialrådgiverforening, nægter at tro, at socialrådgivere overhører anmeldelser af vold mod børn. »Det ligger i et fast skema, hvordan disse sager skal håndteres. Problemet ligger snarere i, at forvaltningen ikke får anmeldelserne«, siger hun og tænker her ikke mindst på, at naboer, familiemedlemmer og andre tæt på familien vender blikket væk fra volden. Behov for informationskampagne »Vi trænger til en generel og meget stærk informationskampagne, som rusker op i bevidstheden om, at vi alle har en forpligtelse - juridisk og moralsk - til at indberette vold mod børn, hvis vi ser det eller har en mistanke«, siger hun. Laila Walther mener ikke, at Danmarks kedelige placering på Unicefs liste er tilfældig. »Bundlinjen er desværre, at vi helt nede i vores folkekarakter fortsat har en accept af, at man må slå sine børn. Børn hører under den private ejendomsret«, siger hun, der på det mere forvaltningsmæssige plan medgiver, at der kan være problemer med at kommunikere de relevante oplysninger mellem myndigheder og igen mellem faggrupper.