Angsten for svaghed kan koste livet

Mænd har en rædsel for svaghed, og det betyder, at der går mange mænd rundt med ubehandlede psykiske lidelser. Det mener overlæge ved det psykiatriske sygehus Sct. Hans Hospital Karin Garde, der for et par måneder siden udgav bogen 'Køn, psykisk sygdom og behandling'. Hun peger på, at psykisk syge er en udsat gruppe. De kommer oftere ud for ulykker og bliver ofre for vold, de går måske rundt med fysiske sygdomme, der ikke bliver passet, og de har en stærkt forhøjet risiko for at begå selvmord. I 1999 - det seneste år, der er tal for - tog 758 danskere deres eget liv, og tre ud af fire var mænd. Sindsyge og sårbare »Mange tænker på sindssyge som farlige. Men det er vigtigt at huske, at sindssyge er også sårbare«, siger Karin Garde. Hun ønsker kønnet sat på dagsordenen i forhold til synet på og behandlingen af patienter med sindslidelser, fordi hun tror på, at det vil komme alle patienter til gode. Stort set lige mange mænd og kvinder rammes i løbet af deres liv af en psykisk sygdom. Men de fejler groft sagt noget forskelligt, og blandt de mest medtagne, som har brug for langvarig indlæggelse, dominerer mændene. Det afspejles i, at 75 procent af de langtidsindlagte på Sct. Hans Hospital er mænd. »Kvinder er gennemgående meget bedre til at søge hjælp og fortælle åbent, hvis der er noget galt. Derfor klarer de sig også tit bedre med en psykisk sygdom. Mænd har en forestilling om, at de skal være stærke. Det er sådan noget med, at: jeg klarer mig selv, og hvis jeg ikke gør det, er jeg et skvat. Hvis vi fik gjort op med nogle af de stereotype kønsroller, kunne det måske også være med til at revidere den opfattelse, at det er et svaghedstegn at søge hjælp«, siger Karin Garde. Flest mænd er psykopater Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at der blandt skizofrene er nogenlunde lige mange kvinder og mænd, at kvinderne udgør to tredjedele af de depressive, mens mændene til gengæld tegner sig for to tredjedele af de psykiske lidelser, der har forbindelse med misbrug og for et overvejende flertal af dem med antisociale personlighedsforstyrrelser - dem, man tidligere kaldte psykopater. »Men det kan sagtens tænkes, at der i virkeligheden er flere mænd, der lider af depressioner. De skemaer, man i dag bruger til at stille diagnosen, indbyder til en overdiagnosticering af kvinder og en underdiagnosticering af mænd. Kvinder er meget mere tilbøjelige til at berette om symptomer på vantrivsel, mens mænd som regel betegner deres helbred som godt - også fordi det er vigtigt for dem at have magt over tingene«, siger Karin Garde. Selvbehandling Hun mener også, at mænd i højere grad end kvinder forsøger sig med 'selvbehandling' af depressive symptomer - for eksempel med alkohol. Men det er ikke nogen god idé at gå rundt med en ubehandlet depression. 15 procent af de svært depressive ender med at begå selvmord. Også blandt skizofrene er selvmordsrisikoen forhøjet i forhold til normalbefolkningen. Risikoen over et livsforløb er ti procent. Og hér er mændene oplagt mest udsatte, fordi det er dem, der bliver mest syge og lever dårligst med deres sygdom. Trækker sig væk fra omklamring »Skizofrene mænd bliver ofte syge på en mere invaliderende måde end kvinderne«, siger Karin Garde. »Fordi de følelsesmæssigt trækker sig mere tilbage, fravælger det, de opfatter som omklamring af behandlerne, og mener, at de kan klare det selv. Langt flere kvinder med skizofreni kan udskrives, blandt andet fordi de har et bedre netværk, er bedre til at tage imod hjælp og ikke har så mange misbrugsproblemer«. Karin Garde frygter, at nedskæringerne i antallet af sengepladser inden for psykiatrien i høj grad kommer til at gå ud over de skizofrene mænd, simpelt hen fordi de har sværere ved at klare sig alene. Flere forskere, som undersøger forskellen på mænds og kvinders middellevetid, mener, at livsstil og risikoadfærd tegner sig for en meget stor del af den overdødelighed hos mænd, der i gennemsnit giver dem fem år mindre at leve i. Karin Garde mener også, at både den medfødte psyke og den måde, vi opdrager drenge og piger på, kan spille ind. Aggression »Aggression accepteres langt mere hos drenge end hos piger. Og mens drenge roses for vovemod, bliver pigerne skældt ud som uartige, hvis de opfører sig på samme måde. Det mønster har betydning for den måde, mænd og kvinder opfører sig på. Måske er det en af grundene til den risikoadfærd, der gør, at mænd er langt mere involveret i kriminalitet, vold og færdselsulykker«, siger hun. I hvert fald er der noget, der tyder på, at den mandlige 'handlekraft' slår stærkt igennem på selvmordstallet. Selv om langt flere kvinder end mænd forsøger selvmord, er der et stort overtal af mænd, der faktisk dør for egen hånd. »Valg af metode kan være afgørende for, om et selvmordsforsøg bliver til selvmord«, siger leder af Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner. »Mænd kaster sig oftere ud foran et tog, hænger sig eller skyder sig, mens kvinder i højere grad vælger en overdosis af piller, hvor de kan nå at blive fundet«. Ikke opmærksomme på selvmordstanker Lillian Zøllner mener også, at mænd i højere grad er truet, fordi de går alene med deres problemer, så deres omgivelser slet ikke er opmærksomme på, at de måske går i selvmordstanker. »At dele tanker, frustrationer og håbløshed med andre er i sig selv en selvmordshæmmende faktor. Og det er kvinder langt bedre til en mænd«, siger hun. Center for Selvmordsforskning er i gang med et stort projekt, hvor man i første omgang vil afdække 'livshistorier' forud for det første selvmordsforsøg. Siden vil man gøre det samme for fuldbyrdede selvmord. En af de grupper, man ser nærmere på, er midaldrende mænd. Livsfarlig skilsmisse »Formålet er at afprøve nogle hypoteser om, hvad der kan have betydning for et selvmordsforsøg, for eksempel tab af nære relationer - måske i form af en skilsmisse - tab af arbejde, tab af bolig og tab af livsmod, for eksempel i form af en depression. Der er international forskning, som viser, at netop disse faktorer kan have betydning for, at man prøver at tage sit eget liv«, siger Lilian Zøllner. Resultaterne af projektet skal bruges i arbejdet med at forebygge selvmord. Overlæge Karin Garde håber, at det fokus på kønnet, der er ved at komme i selvmordsforskningen, også vil slå igennem i synet på psykiske sygdomme og behandlingen af dem. Og dermed på mændenes parathed til at søge hjælp. »Der er faktisk allerede tegn i den retning. I hvert fald er der i dag flere unge mænd, som får ordineret antidepressive midler«, siger hun. »Så ligesom de unge mænd i dag som den naturligste ting i verden går rundt med en barnevogn, bliver det måske også acceptabelt for dem at fortælle, hvis der er noget galt - uden at det opfattes som et svaghedstegn«.