Forsvarer og anklager uenige om æresdrab

En gammel voldsdom kom til at spille en central rolle, da anklager og forsvarer i går holdt deres afsluttende procedurer i drabssagen mod faderen til den 14-årige datter, Sonay. Godt et år før hun i februar 2002 blev fundet druknet i Præstø Havn, blev han dømt for grov vold mod hende. Han fik seks måneders fængsel for blandt at have forsøgt at kvæle hende med en ledning, efter at forældrene havde fundet et foto af en dansk dreng i datterens gemmer. Foran nævningetinget i Østre Landsret i Næstved pegede anklageren i går på voldsdommen som et tegn på, at den 35-årige fader var i stand til at dræbe sin egen datter. Det afviste forsvareren kategorisk. Ingen indikator »Den gamle voldssag gør ham ikke til drabsmand. Den kan ikke tages som en indikator for, at han så nok også har slået sin datter ihjel«, sagde forsvareren, Claus Bergsøe. Anklageren, vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, mente, at voldssagen viste, at faderen kunne finde på at udøve grov vold mod datteren: » Det var et rent tilfælde, at det ikke dengang lykkedes ham at tage livet af hende«, sagde anklageren. Motiv i kulturel baggrund Hun mente, at faderen havde dræbt datteren for at beskytte sin turkmenske families ære: »Motivet ligger i den kulturelle baggrund«, sagde anklageren. Hun pegede på datterens »grænseoverskridende seksuelle optræden« med mange skiftende forhold i en meget ung alder. »Med den levemåde var det kun et spørgsmål om tid, før hun blev gravid. Forældrenes seksualmoral og religiøse tro blev konstant udfordret af Sonay. Og familiens ære blev bragt i miskredit«, sagde anklageren. Sonay tvangsanbragt Hun pegede på, at familien først havde forsøgt at sende Sonay til Tyrkiet og siden at få hende gift. De forsøgte også at »købe« hende til ro ved at give hende lov til alt i håbet om, at kommunen så ville give tilladelse til, at hun kunne flytte hjem permanent fra de plejeforældre, hvor hun var blevet tvangsanbragt efter voldssagen. Det håb bristede - ifølge anklageren - lørdag 9. februar, da Sonay festede så heftigt med tre drenge, at en genbo ringede til politiet. Slå ihjel for at få fred Gyrithe Ulrich mente, at faderen indså, at kommunen herefter ikke ville ophæve den tvangsanbringelse, som han anså for en stor nedværdigelse. »Sonay optrådte sådan, at han ikke kunne få hende gift bort eller sendt ud af landet. Det er her, tiltalte besluttede sig for den næste løsning, han kan se, nemlig at slå hende ihjel, så han kan få fred«, sagde anklageren. Hun pegede på, at nogle af familiens venner har afgivet vidneforklaring om, at der i kurdiske og turkmenske samfund bliver sat en plet på familiens ære i syv generationer, hvis en datter bliver gravid uden for ægteskab. Pletten kan fjernes ved at få hende gift, sende hende bort eller ved at dræbe hende. Selvmord helt usandsynligt Anklageren fandt det »helt usandsynligt«, at Sonay begik selvmord eller druknede ved en ulykke. Så skulle hun have slået en baglæns saltomortale for få den store flænge i baghovedet, hun blev fundet med. Og så skulle hendes taske og mobiltelefon også have ligget i havnen. Men begge dele er sporløst forsvundet. Gyrithe Ulrich mente, at et dækaftryk på Præstø Havn er »et meget sikkert bevis« på, at faderen kørte Sonay til havnen. Han kørte i en bil med dæk, der passer til. Og aftrykket var helt friskt, da datteren blev fundet i havnen om formiddagen søndag 10. februar 2002. Men flere tusinde andre biler med samme dæktype kan have afsat det aftryk, påpegede forsvareren. Han mente, at aftrykket ikke var tilstrækkeligt undersøgt, til at der kan drages konklusioner på det grundlag. Mange løse ender Han havde sjældent været ude for en sag med så mange løse ender: »I de objektive facts er der intet, som tyder på, at Sonay har været udsat for et angreb fra nogle, der har ønsket hendes død. Ved et drab har man stort set altid et lig, der bærer præg af vold med dræbende effekt. Det har vi ikke her«, sagde Claus Bergsøe. Han afviste, at faderen havde et motiv til at dræbe, fordi han havde tabt sin ære på grund af datterens udsvævende liv: »For mig lyder det som noget, der er taget ud af Grimms Eventyr«, sagde forsvareren. Låst fast Han mente, at politiets efterforskning bar præg af, at det fra første færd havde låst sig fast på faderen som drabsmand: »Politiet kan se, at han tidligere er dømt for vold mod hende, og så går det ud fra, at det nok er ham, der har dræbt hende«, sagde forsvareren. Han mente, at det er mere sandsynligt, at Sonay enten begik selvmord eller snublede og faldt i havnen, end at hun blev dræbt. Han fandt beviserne mod faderen helt utilstrækkelige til at dømme ham for drab. Når retsformand Margit Stassen her til morgen har gennemgået sagens beviser, trækker nævningerne sig tilbage for at afgøre skyldsspørgsmålet.