Mænds ædlere dele er sårbare

Sportsheltene Lance Armstrong og Ebbe Sand har haft det - og er kommet sig. De færreste mænd dør i dag af testikelkræft. Alligevel bekymrer sygdommen både forskere og læger. Fordi antallet af tilfælde stiger. I dag får cirka 300 danske mænd om året testikelkræft. Et beskedent antal målt i forhold til for eksempel prostatakræft - en anden cancer, der kun rammer mænd. Den blev der i 1999 konstateret 1.760 nye tilfælde af. Det er en stigning på 80 procent i forhold til begyndelsen af 70'erne. Kedelig verdensrekord Men med de 300 tilfælde af testikelkræft hvert år tegner Danmark sig for en kedelig verdensrekord i forhold til antallet af indbyggere. Og tallet viser en femdobling, siden man i 1943 begyndte at registrere cancertilfælde herhjemme. Begge sygdomme er altså i voldsom stigning. Og rammer manden på hans ædlere dele. Prostata er blærehalskirtlen, der producerer et sekret, som udgør en betydelig del af sædvæsken. I testiklerne dannes selve sædcellerne, som er afgørende for slægtens formering. Og de har det ikke for godt i den danske gennemsnitsbefolkning. De seneste undersøgelser har vist, at cirka 40 procent af de danske mænd har en sædkvalitet, der indebærer risiko for nedsat frugtbarhed eller måske ligefrem ufrugtbarhed. 20 procent ligger under det, der af verdenssundhedsorganisationen WHO betegnes som normalgrænsen. Samtidig fødes stadig flere drengebørn i verden med misdannede kønsorganer eller testikler, der ikke er faldet ordentligt ned. Resultater af en dansk undersøgelse er på trapperne og vil vise, om det også gælder danske drenge. Abnorm udvikling Forskere over hele verden er i dag tilbøjelige til at mene, at medfødte misdannelser, dårlig sædkvalitet og testikelkræft hænger sammen. Man taler om et 'testikulær dysgenesesyndrom', også kaldes TDS. Og så ikke et ord om prostatakræft i den forbindelse, for det er en anden historie, som vi kommer tilbage til. Teorien om TDS støttes af, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem i hvert fald nedsat sædkvalitet og testikelkræft. »Mænd med dårlig sædkvalitet har en større risiko for at få netop denne kræfttype, og mænd med testikelkræft har fået færre børn end gennemsnittet, inden de får konstateret kræften«, siger professor, overlæge Mikael Rørth, leder af Rigshospitalets onkologiske klinik. Nedsat sædkvalitet og testikelkræft hænger sammen Han anslår, at risikoen for at få testikelkræft er mellem fire og otte gange forøget for mænd med forringet sædkvalitet. »Vi tror i dag, at nedsat sædkvalitet, misdannelser og testikelkræft skyldes en abnorm udvikling, som er sket allerede i fosterperioden«, siger professor Niels Erik Skakkebæk, Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Skakkebæk er et af de største, internationale navne inden for netop denne forskning. Hans afdeling arbejder sammen med forskere andre steder i verden for at finde frem til, hvad det er for påvirkninger, som kan ligge bag denne abnorme udvikling. Miljøets påvirkning Niels Erik Skakkebæk og hans hold har blikket rettet mod bl.a. hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Det er en lang række kemiske stoffer, der bruges af industrien og findes i mange af de produkter, vi anvender og omgiver os med. Og det er naturlige og syntetiske hormoner, der udskilles af dyr og mennesker gennem urinen. Andre forskere sætter spørgsmålstegn ved de hormonforstyrrende stoffers rolle som den store skurk. Blandt andre overlæge Jens Peter Bonde, professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet. Han har i en artikel i Ugeskrift for Læger for nylig peget på bl.a. rygning under graviditeten som en medvirkende årsag til drengefostres senere problemer med sædkvaliteten. »Der er næppe tvivl om, at moderens rygning kan spille en rolle for sønnernes sædkvalitet«, medgiver Niels Erik Skakkebæk. »Men rygning kan ikke forklare stigningen i testikelkræft. Det er påvist i en doktordisputats fra 2000, hvor professor Henrik Møller netop spurgte til mødrenes rygevaner og ingen sammenhæng fandt«. Niels Erik Skakkebæk understreger, at forskningen på området er i en fase, hvor man forsøger at indkredse risikofaktorerne. »Der er sandsynligvis tale om et samspil af flere faktorer. Vi arbejder med en 'cocktailteori', og vi ved ikke noget sikkert endnu. Men det er da påfaldende, at stigningen i hormonafhængige sygdomme er sket i den periode, hvor vi har været udsat for mange nye stoffer fra industrien«. Far med én testikel Den omstændighed, at mellem seks og syv procent af alle danske børn i dag fødes efter en form for kunstig befrugtning, bør efter Skakkebæks mening i sig selv give anledning til bekymring. I omkring halvdelen af tilfældene skyldes den manglende frugtbarhed problemer hos manden, siger han. Til gengæld er alt håb om reproduktion ikke ude, selv om man får konstateret testikelkræft, trøster professor Mikael Rørth. Testikelkræft rammer ofte yngre mænd i den alder, hvor de stadig kan have lyst til at få børn. »Hvis kræften kun sidder i den ene testikel, og det gør den i langt de fleste tilfælde, kan man godt få børn senere med en testikel i behold, siger Mikael Rørth. »Hvis kræften behandles med kemoterapi, vil frugtbarheden være stærkt nedsat i en periode bagefter, men kan komme tilbage. Men under alle omstændigheder anbefaler vi altid mænd med testikelkræft at få nedfrosset sæd, inden de går i behandling«. Testikelkræft er en af de kræftformer, der i dag har en god prognose, fordi behandlingen i de senere år er blevet meget bedre end tidligere. 95 procent af mænd med denne kræfttype helbredes i dag. Helt så godt ser det ikke ud, når vi vender tilbage til prostatakræften. I 1999 døde 1.033 danske mænd af denne sygdom. Næststørste dræber »Det er i dag den næststørste dræber blandt kræft hos mænd«, fortæller overlæge Peter Iversen, Rigshospitalets urologiske klinik. »Og to tredjedele af de mænd, som får diagnosticeret en prostatakræft, dør af sygdommen«. Til gengæld er netop prostatakræft en sygdom, som mange ældre mænd aldrig opdager, at de har. »Hvis du som et tankeeksperiment gik ned på Rådhuspladen og slog alle mænd over 60 år ned med en trækølle, kunne du ved obduktion finde en meget lille prostatakræft hos næsten halvdelen af dem«, siger Peter Iversen. »Men det er en kræft, der vokser så langsomt, at kun omkring tre procent af alle danske mænd på et tidspunkt bliver syge af den«. Stort dilemma Netop de mange små prostatasvulster, der aldrig kommer til at genere dem, der bærer rundt på dem, stiller lægerne i et stort dilemma i dag. På den ene side er der fordelen ved tidlig diagnose - på den anden side ulempen ved, at mænd, der ikke behøver behandling, får at vide, at de måske går rundt med en lillebitte kræft. »Hvis vi indførte screening for prostatakræft, er vores store frygt, at vi vil stille diagnosen for en hel masse mænd, der i virkeligheden aldrig ville blive syge af den. Og de fleste vælger behandling, hvis de først får at vide, at de har en kræftdiagnose, også selv om det er en meget lille svulst«, siger Peter Iversen. Bivirkninger med seksuel karakter Problemet med behandling for prostatakræft er, at alle behandlingstyper har bivirkninger, som primært er af seksuel karakter. Fjerner man prostata, får 80 procent af patienterne problemer med at få rejsning, og fem-ti procent får problemer med at holde tæt. Alternativet til operation kan være strålebehandling, som også anvendes i nogle tilfælde, hvor kræften har bredt sig lige uden for prostata. I de mere fremskredne stadier kan der blive tale om at fjerne testiklerne eller behandle med kvindeligt kønshormon eller et antihormon, der blokerer for effekten af det naturlige, mandlige kønshormon. »Alle behandlingsformerne griber ind i mandens seksualitet og dermed i hans livskvalitet. Derfor bruger vi meget tid på at tale en eventuel behandling igennem med patienten, og det er altid ham selv, der må træffe beslutningen«, siger Peter Iversen. Videnskaben har i dag ingen sikker viden om, hvorfor prostatakræft er i stigning. En del af forklaringen kan simpelthen være, at man er blevet bedre til at stille diagnosen. En anden del, at vi bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for dem, der får diagnosen, er 70 år. »Men der er næppe tvivl om, at der også er sket en reel stigning«, siger Peter Iversen. »En af de ting, der er slående, er en stor forskel i forekomsten mellem øst og vest. Risikoen for en mand i USA er hundrede gange større end for en mand i Kina«. Østrogener beskytter »En af de teorier, vi arbejder med i dag, er, at det måske ikke så meget skyldes noget, vi udsætter os for i Vesten, men snarere noget, som beskytter mænd i Østen. Og vi har kig på kosten, der i asiatiske lande indeholder langt flere plantefibre og soyaproteiner, som i organismen omdannes til fyto-østrogener. Det er østrogenlignende stoffer, som vi i dag mener beskytter mod prostatakræft«, siger Peter Iversen. De naturligt forekommende planteøstrogener må ikke forveksles med de østrogener, som er under mistanke i forbindelse med testikelkræft. Det er to forskellige typer, som virker forskelligt. Tidobling af risiko Forskerne mener, at cirka ti procent af tilfældene af prostatakræft skyldes arvelig disposition. Hvis man har en far med sygdommen, er ens egen risiko for at få netop den type kræft fordoblet. Har man både en far og en bror med sygdommen, er risikoen tidoblet. Derfor overvejes det i øjeblikket at tilbyde screening til mænd, der har to nært beslægtede familiemedlemmer med sygdommen. Prostatakræft kan helbredes helt, hvis svulsten fjernes ved operation, mens den stadig er isoleret i blærehalskirtlen. Har den først spredt sig, kan den ikke helbredes, men holdes nede i en periode. »Men der forskes enormt på området i disse år, og visse steder i den vestlige verden ser man et fald i dødeligheden«, siger Peter Iversen. »Jeg tror, at vi inden for de næste fem-ti år vil opleve væsentlige forbedringer - især inden for behandling af den mere fremskredne prostatakræft«.