Flere børn fjernes fra hjemmet

Stadig flere børn bliver fjernet fra deres forældre. Hver anden kommune oplever fortsat stigning i antallet af anbringelser af børn uden for hjemmet. Det viser Politikens Kommunerundspørge til landets 271 borgmestre, og den fortsatte stigning i 2003 lægger sig i forlængelse af en ny opgørelse af anbringelser for 2002 fra Danmarks Statistik. Som også viste en stigning i forhold til 2001. Ny betalingsmodel Selv om både kommuner og regeringen har udvist store anstrengelser for at bringe antallet af anbringelser og dermed udgifter ned, kommer udviklingen ikke helt bag på hverken Kommunernes Landsforening (KL) eller socialminister Henriette Kjær (K). »Desværre er det ikke så overraskende, for det svarer også til de meldinger, vi har fået her i ministeriet. Ganske vist havde vi håbet, at stigningen nu var knækket, eller at kurven var fladet ud, men det er altså ikke tilfældet«, siger ministeren. Ikke mindst den nye betalingsmodel mellem amter og kommuner - den såkaldte grundtaktsmodel - fra 1. januar 2002 har været udråbt som redskab til at bringe anbringelserne ned. I stedet for at dele regningen for anbringelser lige over med amtet, skal kommunen nu selv betale for indsatsen op til 415.000 kroner i forbindelse med anbringelse. Først derefter hjælper amtet til. Forvirring »Vi havde jo håbet, at kommunerne i højere grad ville gå i gang med forebyggende arbejde og andre løsninger i lokalmiljøet som alternativ til anbringelser. Det er også på vej, men det tager tid at indfase en reform«, siger Henriette Kjær. Borgmester Vagn Ry Nielsen (S), formand for KL's social- og arbejdsmarkedsudvalg tilskriver i højere grad det udeblevne fald i anbringelser, at kommunerne hele tiden får modsatrettede signaler fra centralt hold. »Det ene øjeblik anbringer vi for mange, det andet svigter vi ved ikke at fjerne børn nok«, siger Vagn Ry Nielsen, der dog ikke er i tvivl om, at det forebyggende arbejde og mere familieorienterede løsninger vinder frem i kommunerne. »Jeg ville ønske, vi kunne fjerne os fra diskussionen om, hvor mange - eller få - vi anbringer uden for hjemmet og i stedet kunne få mere dokumentation og forskning på området, så vi ved mere om, hvad der virker over for truede børn og unge«. Socialministeren vil meget gerne i fremtiden styre både kommuner og anbringelser tættere og bebuder et udspil til en reform af området i løbet af efteråret og konkret lovudkast til april 2004. »Reformen vil indeholde øgede krav til kommunerne om at beskrive baggrund og formål med anbringelser langt bedre, ligesom familierådslagning, hvor barnets og familiens netværk bringes i spil, bliver et krav«, siger Henriette Kjær. Overrasket over stigning Dansk Socialrådgiverforenings socialpolitiske konsulent, Henrik Egelund, er til gengæld overrasket over den fortsatte stigning. Meldingerne til socialrådgivernes fagforening tyder på, at der bliver færre anbringelser. »I hvert fald er der nok et andet anbringelsesmønster, så færre børn kommer på døgninstitution og flere i familiepleje. Det er så udtalt, at vi for første gang hører om ledige pladser i en grad, så nogle døgninstitutioner måske lukker. Det er farligt, fordi ekspertisen dermed forsvinder«, siger han.