Studier skal gennemgås med en tættekam

Kandidaterne fra typiske gymnasiefag som dansk, engelsk, historie og geografi laver meget andet end at undervise. Faktisk ender mange på helt andre hylder end den, de er uddannet til - men hvor de stadig kan trække på deres generelle akademiske kunnen. Det gælder for samtlige studier på Roskilde Universitetscenter. I gennemsnit finder en tredjedel beskæftigelse uden for fagområdet - svingende fra omkring 15 procent på datalogi og pædagogik og helt op til 43 procent på studier som international udvikling, geografi og psykologi, der også har høje arbejdsløshedsprocenter. Det viser en undersøgelse, som bliver offentliggjort tirsdag, der med udgangspunkt i undersøgelsen om kandidater over ti år fra RUC for første gang har undersøgt kandidaterne helt ned på studieniveau. »Nu kan vi for første gang se forskellen helt ned på de enkelte studier - at vi har et akademikerarbejdsmarked, som bliver mere og mere uforudsigeligt, så er det attraktivt, at de studerende kan virke på andre områder uden at være frustrerede stakler«, siger studievejleder Mads Løkke Rasmussen, Roskilde Universitetscenter. Nytænkning Undersøgelsen skal bruges til at tænke nyt i de fag, hvor mange finder beskæftigelse på andre områder, eller hvor der er høj arbejdsløshed. Men generalistkvalifikationer skal ikke udvikles på bekostning af fagligheden, mener Mads Løkke Rasmussen. »Det er ligesom med finansloven - det er kun de sidste ti procent, der skal rykkes rundt på. For eksempel på sprogstudierne, hvor man på engelsk fra i år har oprettet nye linjer, som ikke er målrettet til gymnasiet«, siger Mads Løkke Rasmussen. Arbejdsgiverne er heller ikke overrasket over, at så mange ender i uvante omgivelser. »Det viser sig jo, at de studerendes jobmuligheder er langt mere nuancerede, når man ser på kompetencer frem for fagområde. Man skal hjælpe de studerende endnu mere til at vide, hvordan deres kompetencer kan bruges«, siger uddannelseskonsulent i Dansk Industri Anne-Marie Levy og henviser til, at det arbejde er gået i gang, især på de humanistiske fakulteter. Men det er ofte et problem, at de studerende tror, de skal lave noget andet end det, de faktisk skal, påpeger Dansk Handel og Service. »På mange studier er der bevidste og ubevidste ideer om, hvad man skal lave - noget er fine akademikerjob og andet ikke så rigtigt. Det er problematisk, for det giver arbejdsløshedsperioder, indtil man finder vejen«, siger Merete Daniel Nielsen. Akademikernes Centralorganisation, AC, mener, at de studerende selv skal være mere opsøgende. »Hvis man er på en uddannelse uden et kernearbejdsmarked, er det bedre at være generalist. Hvis man er meget fagligt snæver på et trængt fagområde, så er det lige før, man skal omskoles, før man kommer videre. Så det er også en advarsel mod bare at uddanne til det, virksomhederne vil have, for så kan vi skabe nye problemer om syv år« siger afdelingsleder Niels Lykke, AC.