Voldsom stigning i kejsersnit

Brugen af kejsersnit ved fødsler er øget voldsomt. Trods varierende praksis fra fødested til fødested er tendensen klar: Stadig flere kvinder ønsker at føde med kejsersnit, og stadig flere kvinder tilrådes at gøre det. Tiden med lægen som streng overdommer, der afgør om der skal fødes vaginalt eller med kejsersnit, er de fleste steder passé. Hvis kvinden virkelig ønsker at få snittet, så får hun det, siger flere specialister til Politiken. »Tidligere ønskede mange at få et kejsersnit, men fik det ikke. I dag retter man sig langt mere efter den fødendes ønsker. Det er i høj grad eget valg. Hvis der kommer én og siger, at man af den ene eller den anden grund - måske af angst for smerterne - ikke vil føde normalt, ja så får man et kejsersnit«, siger overlæge Søren Helbo, Odense Universitetshospital. Lægernes afgørelse Den officielle holdning er dog fortsat, at lægerne skal træffe afgørelsen. Men den stive politik er under opblødning, erkender afdelingslæge Tove Petersen, Sundhedsstyrelsen. »Som udgangspunkt er det lægens vurdering, og det holder vi fast ved. Nogle gravide tror, at de kan bestille et kejsersnit, men det kan man trods alt endnu ikke i Danmark. Men jo, i praksis kan man ofte snakke sig til at få det gjort«, siger Tove Petersen. Den mulighed har masser af danske kvinder benyttet sig af. Fra 1997 til 2002 er antallet af kejsersnit steget med 35 procent. Antallet af planlagte kejsersnit tegner sig for en eksplosiv stigning - 75 procent. I samme periode er der født næsten 6 procent færre børn i Danmark, så kejsersnittenes andel af fødslerne er støt voksende. I år 2002 blev 62.778 børn født i Danmark. 11.650 af dem, altså mere end hver sjette, blev hentet ud af maven ved kejsersnit. »Den stigning ses over hele den vestlige verden, og mange steder endnu mere markant end i Danmark. Årsagen er bestemt ikke kun et ønske fra kvindens side om at undgå smerter. En meget væsentlig del skal ses i en ændret obstetrisk praksis. I de senere år er man eksempelvis af sikkerhedsgrunde gået over til næsten altid at planlægge kejsersnit, hvis barnet ligger til at blive født med underkroppen først. Men også det stigende antal flerfoldsfødsler som følge af fertilitetsbehandling spiller ind på omfanget af kejsersnit«, siger Tove Petersen. Bør være undtagelsen Formanden for de danske jordemødre, Lillian Bondo, mener, at mange kvinder vælger kejsersnit for dog at have et fast, kendt holdepunkt midt i en ofte urolig og forvirrende fødselsforberedelsesperiode - datoen. Hun understreger, at kejsersnit bør være undtagelsen. »Kejsersnittet kan være et godt alternativ til den vaginale fødsel, men kvinden skal kende konsekvenserne af de valg, hun træffer. Den vaginale fødsel er fortsat det optimale - hvis ellers alt er normalt, så der skal meget til at fortælle mig, at barnet hellere skal ud gennem en lynlås i maven«.