Tidsler i plan mod sprøjtegift

De danske landmænd har døjet med mange tidsler i år. Ranke og gerne i klynger har de tornede planter generet både konventionelle og økologiske landmænd og gjort høsten lidt ringere. Tidsler kan holdes nede med plantegifte eller ved at harve jorden igennem flere gange i løbet af året. Harvning lyder miljøvenligt, men det kan være hård kost for regnorme og andet liv i muldet. Ministers dilemma Tidslerne viser et af de dilemmaer, miljøminister Hans Christian Schmidt (V) skal skræve over, når han om kort tid fremlægger en Pesticidhandlingsplan III (2004-2009). Et udkast til plan om gift mod ukrudt, svampe og andet utøj har netop været i høring, og meningerne er delte. Dansk Landbrug kan leve med planen. Det Økologiske Råd finder den alt for slap. Der er nogenlunde enighed om, hvor langt/kort landbruget er kommet under de første to planer. Landbruget bruger i dag langt færre gifte end for 10-15 år siden, og antallet af behandlinger er i gennemsnit faldet til lige over to per år - målet fra den seneste plan. Ikkeøkologiske kartofler kræver typisk mere end to gange med sprøjten for at forebygge skurv. Græsmarker kræver næsten ingenting. Uenighed Regeringen lægger op til, at behandlingshyppigheden nedsættes til 1,7 frem til 2009. Landbruget mener, at det bliver svært, men ikke umuligt. »Specielt i år er der mange, der kører på grænsen af det økonomisk forsvarlige. Kvikgræs og tidsler giver voldsomme problemer«, påpeger vicedirektør Heidi Alsing og agronom Anne Marie Zinck fra Dansk Landbrug. De vurderer, at bedre information til landmænd, der gør, som de plejer, kan bringe antallet af behandlinger ned. Dog er der grænser for, hvad der er praktisk muligt. Det Økologiske Råd kræver målet om maksimalt 1,7 behandlinger strammet. Biolog Hans Nielsen siger, at der er længe til 2009, og at »det økonomisk optimale for landmændene til den tid vil ligge væsentligt under en behandlingshyppighed på 1,7«. Derfor anbefaler Det Økologiske Råd, at regeringen stiler efter 1,4 behandlinger. Største bedrifter har størst forbrug At det skulle være i gruppen af små og mellemstore landbrug, de største giftsyndere skulle befinde sig, afviser Hans Nielsen. Han mener, at der på de største bedrifter bliver sprøjtet efter planer snarere end efter behov. Yngste mand bliver sat til at følge planerne, men han har ikke samme indsigt som de mellemstore landmænd, der selv sprøjter, vurderer Hans Nielsen. Gift ved vandløb Mens landbruget har mindsket forbruget af sprøjtemidler, kniber det gevaldigt med at etablere sprøjtefrie zoner langs vandløb. Målet i Pesticidhandlingsplan II var på 20.000 hektar, men der er kun etableret 8.000. VK-regeringen foreslår randzoner på 25.000 hektar langs åer og søer. »Vi er langt fra målet, så der er brug for et ekstra trut i trompeten for at få bagtroppen med«, siger Heidi Alsing. Dansk Landbrug vil derfor starte en informationskampagne i år. Ingen overbudspolitik Det Økologiske Råd anbefaler regeringen at stile efter 40.000 hektar i 2005 og 75.000 hektar i 2008. Hans Nielsen afviser, at der er tale om overbudspolitik taget i betragtning, at landbruget har braklagt 200.000 hektar og længe har skullet leve op til lovkrav om to-meter bræmmer. »Læg de braklagte områder langs vandløbene. Ti meter bræmmer vil give vandløbene større beskyttelse mod pesticider, gavne dyre- og plantelivet og holde kvælstof og fosfor tilbage«, siger Hans Nielsen.