For få bruger rastepladsen

Danskerne er blevet dårligere til at tage et hvil på vejen. Ganske vist er antallet af besøg på de danske motorvejes rastepladser næsten tredoblet på blot ti år: fra 10 millioner i 1993 til 27 millioner i fjor. Men antallet af motorveje og kørte kilometer er steget endnu mere. Så samlet tager bilisterne færre pauser. De store serviceanlæg får stadig cirka 10 procent af motorvejsfarerne til at holde ind, men på de mindre, såkaldte info-terier standser kun knap fire procent mod fem procent i 1993. Og på de ubemandede rastepladser er besøgene også faldet. Tag en pause »Vi vil godt have flere til at stoppe op og slappe af, for det er til gavn for trafiksikkerheden - ikke mindst, når farten nu snart bliver sat op til 130 km i timen på store dele af motorvejsnettet«, siger akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratets ansvarlige for rastepladser. Han henviser til en undersøgelse fra det svenske Väg- og Transportforskningsinstituttet fra januar i år, der viser, at mellem 20 og 25 procent af alle trafikulykker skyldes træthed. Mave og blære Også sult og tissetrang kan gå ud over trafiksikkerheden. Flere bilister spiser, mens de kører, selv om det påvirker koncentrationen. Andre stopper op i nødsporet og lader vandet i rabatten. Derfor er Vejdirektoratet i øjeblikket i gang med at sørge for, at der er en rasteplads for cirka hver 25 km. Der må helst ikke være længere imellem, for så skal bilisternes maver eller blærer vente for længe. »Og det kan også være problematisk, hvis der ligger alt for mange med for små mellemrum, som der tidligere gjorde på motorvejen på Lolland-Falster, for så bliver folk måske irriterede over et lavt serviceniveau på hver af dem, eller der er problemer med for korte, farlige tilkørselsveje«, forklarer Jens Pedersen. Strømlinet benzinstation Nu opgraderes pladserne, så de kan blive mere tiltrækkende for bilisterne. Hvor der i gamle dage måske typisk kun var et skur med lokum, er der i dag ofte en strømlinet benzinstation med cafeteria, minimarked, toiletter, bad og pusle- og legepladser. »Der er en tendens til, at folk søger hen, hvor serviceudbuddet er størst«, forklarer Jens Pedersen. Man har ingen ambitioner om igen at få familien Danmark til at tage på udflugt til rastepladsen, som dengang i de bilglade 1960'ere, hvor folk spiste frokost i vejkanten på de første motorveje og kiggede på Volvo Amazon, Morris Minor og de andre nye automobilmodeller. Men mindre kan også gøre det. Større udbud »Det sker da tit, at for eksempel forretningsfolk sidder hos os og holder møde. Og når udbuddet af faciliteterne bliver bedre, stopper folk også generelt mere op«, vurderer Robert Følbæk, der ejer Info-teriet på rastepladsen Hylkedal Vest ved Kolding. Trafikforskere har ingen entydig forklaring på, hvorfor bilisterne tager færre pauser. De peger dels på, at samfundet er blevet mere fortravlet, dels på at flere folk måske synes, at det er smartere at tage egen madpakke med på turen end at købe en burger, der kan være dyr og af tvivlsom kvalitet. Vejdirektoratet anbefaler, at man holder pause mindst én gang hver anden time.