Forskere: Politisk sjusk med trafikken

Eksemplet med de tomme nordjyske motorveje er velkendt. Men det er langtfra det eneste. Dansk trafikpolitik er præget af tilfældigheder, useriøse hensyn og politiske studehandler i en grad, så det går kraftigt ud over kvaliteten, mener trafikforskere. »Trafikpolitik bør være meget langsigtet og overordnet, og der er en tendens til, at politikerne ser på det meget kortsigtet og snævert«, siger lektor Per Homann Jespersen fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på Roskilde Universitetscenter (RUC). Han har sammen med et par kolleger og Ingeniørforeningen i Danmark udarbejdet rapporten 'Trafikpolitik og trafikplanlægning i hovedstadsområdet'. Her kan man blandt meget andet læse om Helsingørmotorvejens udvidelse for godt ti år siden, hvor Hafnia Banks krak betød, at Københavns Amt pludselig mistede 400 millioner kroner. Staten stod derfor alene med betalingen og besluttede at udvide, hvor det var billigst - ikke hvor behovet var størst. For få spor Man er ikke blevet klogere siden. Staten går snart i gang med at udvide Motorringvejen omkring København fra fire til seks spor - men om få år vil der være behov for otte, mener trafikforskerne. »Og den tilfældige trafikpolitik er absolut ikke kun et hovedstadsfænomen«, understreger Per Homann Jespersen, der foruden de nordjyske motorveje peger på ruten fra Vejle til Herning, der oprindelig var tænkt som en motortrafikvej, men som trafikminister Flemming Hansen (K) ændrede til en motorvej. »Ministeren måtte argumentere med, at erhvervslivet skulle komme hurtigere frem til messerne i Herning, for der var ikke belæg for en motorvej i trafiktallene«, påpeger Homann Jespersen. Han efterlyser mere pisk og mindre gulerod i planlægningen. I stedet for at se på, hvor der lige nu er bilkøer, overfyldte tog eller politiske ønsker, og så give de berørte, hvad de vil have, bør man se mere på, hvordan man synes, at trafikken skal se ud om 10-15 år. Og så regulere med vejafgifter, opprioritering af den kollektive trafik eller andre instrumenter, som måske ikke er så populære på kort sigt, men som vil gavne samfundet på længere sigt. Desuden bør der være mere folkelig debat op til store beslutninger - i stedet for at borgerne først kommer ind i høringer om for eksempel, hvordan de besluttede vejanlæg nærmere skal udformes. I Folketinget er de radikale på vej med noget lignende. »I stedet for, at Christiansborgs berømte trafikmafia tusker sig frem, bør der være meget mere sammenhæng i trafikpolitikken«, mener partiets trafikpolitiske ordfører, Martin Lidegaard. »Vi ønsker klarere målsætninger og bedre sammenligning af de forskellige trafikformer og belysning af alternative løsninger. Desuden skal man i de samfundsøkonomiske modeller ligesom i Sverige mere konsekvent indregne miljø og sikkerhed«, siger Lidegaard, der regner med at holde en stor trafikkonference på Christiansborg inden jul, og hvis tanker bakkes op af SF. Ikast: En skrøne Formanden for Folketingets Trafikudvalg, Kaj Ikast (K), mener, at det med tilfældigheder og studehandler er en gammel skrøne. »Vi har tænkt langsigtet og fremadrettet i alle årene«, siger Ikast, der ikke synes, at der er behov for ændringer. De kommer nu alligevel. EU har vedtaget et direktiv om mere borgerinddragelse og strategisk miljøvurdering af store projekter. Direktivet ikke med i regeringens plan Direktivet er endnu ikke implementeret i dansk lovgivning, og regeringen har undladt at tage aspekterne med i sin store trafikinvesteringsplan. Men om få år vil man ikke kunne knibe sig uden om at tænke i større linjer, fastslår Per Homann Jespersen. Direktivet kan dog også få betydning for igangværende sager, for eksempel striden om den kommende motorvej ved Silkeborg, hvor Vejdirektoratet har anbefalet, at vejen føres gennem den unikke natur i Gudenådalen.