Helt op til seks ud af 10 patienter får under en blodtransfusion puttet mere blod i årerne, end de har brug for. Det sker, mens flere blodbanker netop nu har tomme lagre, fordi donorerne ikke har tid til at lade sig tappe i sommerferien. I 2001 blev blodprocenten målt på 7.442 patienter, efter de fik foretaget en blodtransfusion. Her viste resultaterne, at der var så mange røde blodlegemer i hver tredje patients blod, at de måske har fået donorblod uden grund. Det konkluderer Dansk Transfusionsdatabase i en rapport, der sætter spørgsmålstegn ved blodforbruget i Danmark. Farligt at give for lidt blod »Det kan være tegn på, at der gives for meget blod ud. Men som udgangspunkt giver lægerne ikke mere blod ud, end der er behov for. Det er en lægefaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis vi giver patienterne for lidt blod, risikerer eksempelvis dem med svagt kredsløb at dø af hjertesvigt«, siger Morten Bagge Hansen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Sundhedsstyrelsen anbefaler landets hospitaler, at de opretter såkaldte transfusionsråd, så man kan koordinere forbruget af blod og spare på dråberne, blandt andet fordi blodforbruget i Danmark ligger 25 procent højere end i Norge. Den anbefaling har de fleste amter fulgt. Men ikke i Nordjyllands Amt, hvor patienterne får særligt meget blod i forhold til resten af landet. Her arbejder man stadig på at få oprettet et regionalt transfusionsråd. Tager det op på et møde »Rapporten tager en del forbehold, fordi man ikke kan se lægernes begrundelse for at give patienterne blod. Men vi tager nu sagen op på et møde for at se om tallene stadig gælder for os, og om det skal have nogen konsekvens for vores arbejdsmetoder«, siger sundhedsdirektør i Nordjyllands Amt, Jesper Christensen. Odder Centralsygehus er ifølge rapporten den bedste elev i klassen. Her får kun 10 procent af de patienter, der får blod, så meget, at man kan sætte spørgsmålstegn ved transfusionen. »For et par år siden ændrede vi praksis på området, så læger og sygeplejersker skal begrunde, hvorfor en patient skal have blod, når de bestiller det i blodbanken. Det er nok den vigtigste forklaring på vores lave forbrug«, siger overlæge Birthe Jastrup. Men på Rigshospitalet, mener professor på kræftafdelingen Mikael Rørth, at hans patienter får for lidt blod. »Kræftbehandlingen hæmmer en patient i at udvikle røde blodlegemer, hvilket gør dem trætte. Der er masser af beviser på, at patienterne får det langt bedre, hvis de får mere blod. Vi vil gerne bruge EPO, som cykelrytterne doper sig med. Men det er langt dyrere at bruge end donorblod«, siger Mikael Rørth. Sundhedsstyrelsen skal i løbet af september diskutere konklusionerne i rapporten fra Dansk Transfusionsdatabase.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























