Hård kurs mod trafikbøller

For at redde menneskeliv og undgå alvorlige kvæstelser i trafikken, går regeringen nu målrettet efter de groveste trafikanter og de hurtigste fartsyndere. I det nye regeringsgrundlag er det såkaldte klippekort blev til realpolitik. Det betyder, at bilister og motorcyklister efter tre grove trafikforseelser inden for en kort årrække frakendes kørekortet og skal op til en nye køreprøve, hvis de lovligt vil på vejen igen. Ned med grænserne Frakendelse af kortet er også midlet til holde farten i nærheden af fartgrænserne. Hidtil har der skullet en 70 procents overskridelse af fartgrænsen på en bestemt strækning til, før kortet røg. Den accepterede overskridelse vil regeringen sætte ned til 60 procent. Det huer ikke Rådet for Større Færdselssikkerhed, som ellers generelt tager meget positivt mod regeringens hårdere kurs mod fartbøller. »Men at vi skal leve med en overskridelse helt oppe på 60 procent af den givne fartgrænse batter ikke noget. Grænsen skal længere ned. Helst helt ned på 30 procent, men bare vi i det mindste kom ned på 50 procent til en start«, siger direktør René la Cour Sell fra færdselssikkerhedsrådet. Når regeringen tager fat på trafiksikkerhed som et stort og selvstændigt emne er det for at indhente det gamle mål fra 1990 om at reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken med 40 procent inden 2012. »Det kan blive mere end vanskeligt at nå, for i de kommende år kommer større ungdomsårgange, og det er jo typisk disse grupper, som begår fejlene i trafikken - og i øvrigt også kommer til skade. Derfor er det vigtigt at supplere de planlagte initiativer«, mener direktøren. Sorte pletter Her peger han på nødvendigheden af at udbedre de såkaldt sorte pletter på vejnettet - kryds og strækninger, hvor der sker mange ulykker. »Det arbejde er desværre gået helt i stå ude i amter og kommuner, og her var amter og kommuner ellers tidligere i gang med et systematisk arbejde med at finde og rette de dårlige strækninger ud«, siger han, som meget gerne så, at regeringen indretter sig med en økonomisk pulje, hvor amter og kommuner kan søge penge til at fjerne de sorte pletter. Desuden mener Rådet for Større Færdselssikkerhed, at der bør afsættes flere penge til forskning i trafiksikkerhed, »så vi kan få dokumentation for, hvad der virker«, som René la Cour Sell siger. Også den tidligere trafikminister Jacob Buksti (S) roser i udgangspunktet, at regeringen har taget ønsket om en mere sikker trafik på programmet. »Og det er jo dejligt at se, at regeringen kan bruge forslag og tanker, som er gjort i den foregående regerings tid«, siger han. Socialdemokratiet er heller ikke begejstret for, at regeringen - trods den hårdere kurs - tillader overskridelser på 60 procent af fartgrænsen mod de nuværende 70 procent. »Det er alt for højt«, siger Buksti, som faktisk mener - med stor ironi i stemmen - at det mest originale forslag, som regeringen helt selv har fundet på, er at hæve den maksimale hastighed på motorvejene til 130 kilometer i timen. På netop motorveje, hvor de nye fartgrænser træder i kraft 1. april næste år, tillader regeringen i øvrigt en meget lavere overskridelse, før hammeren falder. Som yderligere supplement til at sænke farten og antallet af dræbte og kvæstede så Socialdemokratiet gerne, at motorvejene blev udstyret med automatiske fartmålere - og et fotoapparat.