Fogh genbruger trylledrikken

Noget for noget. Konsekvens. Mere frit valg. Et opgør med det forrige århundredes måde at føre politik på. Og en regering, der holder, hvad den lover. Efter et par uger, hvor den ene famlende minister efter den anden har efterladt et kaotisk indtryk af en trængt og defensiv regering, var det den gammelkendte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der onsdag trådte ind på banen. »Noget for noget« Han gjorde det kraftfuldt og med effektive slagord, der skulle fjerne opmærksomheden fra det faktum, at der ikke var meget nyt stof i de næsten 200 punkter, der nu udgør regeringens arbejdsgrundlag frem mod næste valg. Nyhederne lå især i de isoleret set beskedne forslag - forbud mod at gå med kniv, klippekort for grove færdselsforseelser og hård kurs mod narko - der hver især passer godt ind i regeringens »noget for noget«-retorik. Dermed kan man konstatere, at Venstre og de konservative satser på at vinde næste valg med den samme trylledrik, som skaffede dem sejren i 2001: Med en benhård rets- og udlændingepolitik - tilføjet nogle klassiske borgerlige dyder ikke mindst i uddannelsessystemet. Velfærd bliver parkeret Til gengæld er der to langt mere grundlæggende problemer, som regeringen ikke vil røre ved på denne side af et folketingsvalg - nemlig debatten om velfærdsreformer og den om Danmarks stadig mere problematiske stilling i EU-samarbejdet. Den første bliver parkeret i en velfærdskommission, der er udformet, så både Venstre og de konservative på kort sigt kan udlægge det som en sejr. Efterhånden havde regeringen svært ved at leve med, at de to partier står så langt fra hinanden i spørgsmålet om reformer. For de konservative, der har gjort opgøret med efterlønnen og andre overførselsindkomster til deres mærkesag nummer et, to og tre, ligger gevinsten i, at velfærdskommissionen skal komme med konkrete forslag til reformer, som V til den tid får svært ved at feje af bordet. Det er Venstre kun gået med til, fordi kommissionen får hele to et halvt år til sit arbejde. På den måde er debatten effektivt lukket på denne side af valget, som senest skal komme i 2005. Fogh: Ingen syltekrukke Selv om statsministeren forsikrede, at der slet ikke var tale om nogen syltekrukke, gled han af på konkrete spørgsmål med en bemærkning om, at nu må velfærdskommissionen have lov at gøre sit arbejde. Dét kommer vi til at høre ham sige mange gange. Andre vil pege på, at der allerede findes adskillige hyldemeter af rapporter og analyser, der dokumenterer behovet for velfærdsreformer. Og måske vil de også undre sig over, at en politiker som Anders Fogh Rasmussen, der har gjort et stort nummer ud af, at det er politikerne - ikke eksperterne - der skal føre politik, nu beder de skriftkloge om råd. Det er et åbent spørgsmål, om Venstre kan slippe igennem en hel valgkamp uden at komme med bud på, hvad partiet egentlig selv mener - og hvad vælgerne kan regne med i en ny valgperiode. Sammen med Socialdemokratiet Derfor gjorde Anders Fogh Rasmussen et stort nummer ud af, at større velfærdsreformer kun kan gennemføres sammen med Socialdemokratiet - det er en livsforsikring, der skal demontere risikoen for at blive fanget af konservative reformkrav, den dag velfærdskommissionen kommer med sine forslag. Debatten om amternes og kommunernes fremtid er ikke afgjort med det supplerende regeringsgrundlag. Ganske vist ligger der nu en slags køreplan for, hvordan processen skal foregå, når strukturkommissionen kommer med sine forslag - men det havde unægtelig været mere overraskende, hvis regeringen ikke planlagde at følge op på sagen. At amterne sandsynligvis forsvinder og erstattes af noget andet, vidste alle i forvejen. Intet om EU Endelig siger de 61 sider med regeringens nye løfter og ambitioner intet om, hvordan den sandsynligvis sværeste udfordring i de kommende år skal løftes - nemlig afklaringen af Danmarks forhold til EU. Selv om regeringen for nylig fremlagde en analyse, der tegnede et meget alvorligt billede af forbeholdenes betydning i den nye EU-forfatning, er der stadig ingen klar plan for, hvornår eller hvordan forbeholdene skal sendes til folkeafstemning. Det skal ske, »når tiden er moden«, pointerede statsministeren. Tavsheden kan være forståelig nok, i betragtning af hvor vanskeligt det er at vinde folkeafstemninger om EU i Danmark. Men på præcis dette område - som statsministeren selv flere gange har udpeget som det mest afgørende politiske tema netop nu - er der i hvert fald ikke noget tegn på, at regeringen er i færd med at gennemføre et opgør »med det forrige århundredes måde at føre politik på«.