Minister vil betale for oprydning efter Cheminova

51 kg pesticider, 69 kg fenolforbindelser, 220 kg nedbrydningsprodukter, 409 kg klorforbindelser og et enkelt kilo kviksølv. Denne giftige cocktail, der hvert år siver ud fra Cheminovas gamle kemikaliedepot på Harboøre Tange i Vestjylland, har skabt fornyet opmærksomhed om en af danmarkshistoriens kendteste miljøsager. Burde ikke overraske Men politikere og embedsmænd burde ikke være overraskede over, at depotet lækker store mængder, påpeger kemiekspert og miljøorganisationer. Staten lod nemlig omkring 120 ton kemikalier ligge, da Miljøstyrelsen i 1981 opgravede 1.200 ton fra området. »Staten fjernede det, der var lettest at fjerne og lod det, der var sivet ud fra det centrale område, ligge. Man vidste, at det var sivet, og at det ville blive ved. Og vi advarede om, at det ikke kun ville være bagateller«, siger Finn Bro-Rasmussen, pensioneret professor fra Danmarks Tekniske Universitet, der har fulgt Cheminova i næsten fem årtier. Sjusk af myndighederne Han påpeger, at statens indsats de efterfølgende år blev koncentreret om det endnu større giftdepot under selve kemivirksomheden, og at depotet ved høfde 42 nærmest blev glemt. Indtil man i 2000 fandt ud af, at det lækkede og begyndte at undersøge hvor meget. Civilingeniør Jacob Hartmann fra Greenpeace mener også, at myndighederne sjuskede, da de lod de mange ton ligge. »Persistente stoffer nedbrydes utrolig langsomt. Der var ingen tvivl om, at de ville lække, det var kun et spørgsmål om tid«, siger han. Amt: Styrelse sagde der var ryddet op Afdelingsleder Hans Søndergaard Larsen fra Ringkjøbing Amt henviser til, at amtet og Miljøstyrelsen nedgravede drænrør og lavede andre foranstaltninger, der skulle forhindre depotet i at lække. »Da vi fik overdraget ansvaret for depotet, fik vi at vide af Miljøstyrelsen, at der var ryddet godt nok op, og at der ikke ville sive noget nævneværdigt. Det baserede vi vores aktiviteter på«, siger Hans Søndergaard Larsen. Minister: Ikke statens skyld Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener heller ikke, at staten kan klandres. »Jeg går ud fra, at mine forgængere har forsøgt at løse de problemer, de mente, der var, på bedste vis«, siger ministeren, der dog nu erklærer sig parat til at være med til at betale sammen med amtet. Cheminova selv er i Højesteret frikendt for økonomisk ansvar, fordi staten tilbage i 1950'erne godkendte giftdepotet. Part i sagen »Vi har været part i sagen hele vejen og vil derfor tage økonomisk del i forundersøgelserne om, hvor slemt det står til - og i selve oprydningen, hvis der bliver brug for det«, siger ministeren. Det mener professor Finn Bro-Rasmussen bestemt, at der bliver. 'Nogle af de farligste insektmidler' »Der er tale om nogle af de allerfarligste insektmidler«, understreger Finn Bro-Rasmussen, der vurderer, at koncentrationerne dræber fiskeyngel og dermed kan gå ud over bestanden. Desuden kan kvaliteten af fisk fra området være tvivlsom - også uden for det areal, hvor der er fiskeforbud. Men der er dog næppe egentlig sundhedsfare for mennesker. Ikke nok at indkapsle depotet Han foreslår en model, hvor man pumper grundvand op og vender strømmen, så depotet ikke fortsætter med at sive ud i havet. Hverken han eller Greenpeace tror på, at man kan nøjes med at indkapsle depotet, fordi det har vist sig ikke at være effektivt nok. »Det kan blive dyrt, men det er nødvendigt. Også for at myndighederne finder ud af, at der ikke er noget sted, der hedder 'væk'«, siger Jacob Hartmann fra Greenpeace, der mener, at historien gentager sig - om end i mindre målestok: »Danmark eksporterer farligt forbrændingsaffald til en norsk ø, og vi bruger forurenet jord til at bygge ekstra kapacitet i havne. Det tyder ikke på, at man har lært lektien fra høfde 42«, mener Jacob Hartmann.