Klimapenge sendes ud af landet

Danmarks klimapolitik er ved at blive vendt på hovedet. Fra at være en national ambition om at spare energi, bruge mindre kul og udbygge med sol, vind og biomasse bliver den en udflugt ind i den internationale talgymnastiks verden. I udkastet til finanslov for 2004 varsler VK-regeringen kun få nye danske initiativer, mens den har sat 200 millioner kroner af til køb af CO2-kreditter i udlandet. CO2-kreditter for 65 mio. kr. Miljøstyrelsen er på ordre fra miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i gang med at undersøge, hvordan Danmark allerede i år via mellemhandlere som Rabobank og Verdensbankens klimafond kan købe CO2-kreditter for 65 millioner kroner. Penge fra skatter ryger dermed ud af landet, uden at det skaber arbejdspladser eller giver andre direkte fordele for dansk erhvervsliv. Bag CO2-kreditterne ligger enten CO2-gevinster opnået i klimaprojekter i udlandet eller overskuds-CO2 fra andre lande. Kan stamme fra tvivlsomme projekter Da handel med kreditter fra projekter endnu ikke er sat i system, kan de stamme fra såvel fornuftige som tvivlsomme miljøprojekter. Miljøministeren forventer en høj kvalitet med det argument, at ellers vil mellemhandlerne ikke overleve. Da der endnu ikke er regler for køb af CO2-kreditter fra andre lande, så vil Danmark i givet fald først og fremmest sikre sig ret til fremtidige kreditter - for eksempel fra Rusland og Ukraine, der har masser af overskydende CO2 til salg. Kritikere betegner disse CO2-kreditter som 'varm luft', fordi de bunder i Sovjetunionens kollaps og ikke en aktiv miljøpolitik. Usikkert marked Større gavn får dansk erhvervsliv umiddelbart af, at VK-regeringen i år vil bruge andre 65 millioner kroner på at skaffe CO2-gevinster via 'danske' klimaprojekter i Central- og Østeuropa og i udviklingslande (via FN's Grønne Udviklingsmekanisme, CDM). Foreløbig har Hans Christian Schmidt indgået rammeaftaler med Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Ukraine. Samtidig er Miljøministeriets øststøtte blevet skrottet. Miljøstyrelsen erkender i et notat, Politiken er i besiddelse af, at Danmark med køb af CO2-kreditter via internationale kvotebanker bevæger sig ind på et meget usikkert marked. Da miljøministeren fik finansudvalgets opbakning til at bruge 130 millioner kroner på CO2-kreditter i år, påpegede han, at det er for at sikre, at »det nye marked bliver operationelt tidligere, end det ellers ville have været tilfældet«. Den forklaring blev købt af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet og SF var imod. Fordel for erhvervslivet VK-regeringen forventer, at det gryende marked vil blive en fordel for dansk erhvervsliv på lidt længere sigt. Op mod 300 danske energiselskaber og industrier får nemlig tildelt CO2-kvoter næste år. Hvis de har behov for at udlede mere CO2, end deres kvote tillader, skal de købe kreditter. Håbet er, at det vil være billigere end at mindske CO2-udslippet herhjemme. Kræmmere Kritikere mener, at der er tale om kræmmermentalitet, men slagordet om 'mest miljø for pengene' nyder støtte fra Dansk Industri. På sin hjemmeside nævner Dansk Industri blandt andet, at Hollands regering har godkendt en række projekter i udviklingslande. Projekter, der 'kun' koster knap fem euro (35 kroner) per sparet ton CO2. Ingen ved imidlertid endnu, om den pris bunder i realiteter eller er udtryk for ønsketænkning. Indtil videre har det FN-organ, der godkender metoderne bag projekter i udviklingslandene, været restriktiv. Kun to projekter lever foreløbig op til kravene. Det drejer sig om udnyttelse af metan fra lossepladser og destruktion af HFC-drivhusgasser fra industri.