Danskerne vil af med amterne

Følelser og fornuft spiller kraftigt - og paradoksalt - ind, når danskerne skal mene noget om kommunekortets fremtid. Et flertal siger uden tøven farvel til amterne og svarer ja til deres nedlæggelse i en ny Gallup-undersøgelse, som er foretaget for Amtsrådsforeningen. Men i næste åndedræt og spørgsmål er opbakningen til, at netop deres amt forsvinder for at blive lagt sammen med andre til en stor region, kølet af, og flertallet er pludselig blevet til et mindretal. Lokale politikere er bedst Amter eller regioner - et stort flertal af de 1.018 borgere, som har deltaget i undersøgelsen, er dog enige om, at folkevalgte politikere fra lokalområdet er de bedste til at varetage folkets interesse. Hele 70 procent foretrækker politikere - også når de får andre muligheder at vælge imellem. Mest modstand får udsigten til, at Folketinget overtager de amtslige opgaver. Det kan kun 16 procent acceptere, men udsigten til statslige embedsmænd ved roret giver ikke meget højere score. En fremtid, hvor det regionale styres af borgmestre i et fælleskommunalt selskab er mere fordøjeligt, for det kan 35 procent leve med. Set med forskerøjne er undersøgelsen udtryk for et kraftigt skred i befolkningen. »Ikke så meget målt på, om danskerne foretrækker det ene eller det andet, men den viser en stor reformparathed, som er ny«, siger kommunalforsker Roger Buch Jensen, Syddansk Universitet. Han henviser til en tilsvarende måling af danskernes holdninger fra 1999, hvor 80 procent var lodret imod forandringer i den kommunale og amtslige struktur. »Når danskerne har skiftet holdning, skyldes det ene og alene den store debat, der har været på det seneste. Det har ikke med hverken indholdet af amternes styring eller service at gøre, for den har ikke forandret sig«, siger han. Negativ fokus på amter Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V) vægter som formand for Amtsrådsforeningen det store ønske om fortsat folkevalgte råd på det regionale niveau. »Det stemmer nøjagtig med den målsætning, vi i amterne har haft under hele strukturdebatten«, siger han, der tillægger danskernes dødsdom over de nuværende amter, at der har været meget negativ fokus på netop amternes opgaver. »I nogle sammenhænge - på miljøområdet og i forbindelse med den overordnede planlægning - opleves amterne jo ofte som en restriktiv og upopulær myndighed, når der gives et påbud eller skal placeres en losseplads. Men det er jo en nødvendig opgave«, siger han og har en tilsvarende tolkning på sundhedsområdet. »Her bliver de få promille, hvor tingene går galt, langt mere omtalt end de mange behandlingsforløb, der går godt«. Regeringens Strukturkommission har frem til nytår, før en betænkning om de offentlige opgavers placering i fremtidens Danmark foreligger. Forinden har Socialdemokratiets hovedbestyrelse lagt sig fast på et hovedprincip om, at det offentlige Danmark skal indrettes med tre niveauer - stat, kommuner og regioner med folkevalgte råd. Mens S altså har lagt linjerne for partiets indgang til forhandlingerne om Kommunedanmarks fremtid, holder Venstre fortsat kortene tæt til kroppen. Rent bortset fra, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter partiets sommergruppemøde slog fast, at der kommer en reform.